cross-border journalism

Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Handbook on cross-border journalism

In Uncategorized on February 23, 2023 at 4:00 am

Front page

Cross-Border Collaborative Journalism. A Step-By-Step Guide

The Handbook on crossborder journalism is the first of its kind. The book provides a step-by-step introduction to the method of cross-border journalism from idea to publication and beyond. It builds upon own experience of the author and a long series of interviews with the pioneers of crossborder journalism.

The work process of the practitioners is enriched with insigths by scholars of various disciplines of relevance. The book includes numerous examples.

Reviews and quotes:

Do combine the book with the material on the crossborder journalism reading list by Arena Academy.

Read the rest of this entry »

In short

In Uncategorized on February 23, 2023 at 3:55 am

Journalist, author, lecturer:

Founder and editorial director of Arena for Journalism in Europe, the organisation behind the annual Dataharvest – the European Investigative Journalism Conference and Arena Networks.

Lecturer at the University of Gothenburg.

Foto: Thomas Tolstrup

Current fields of interest:

Cross border and collaborative journalism; innovation in journalism; digitalisation of societies; European affairs and regulation; political economy.

Some previous positions:

2008-2018, a support structure for in-depth, innovative and independent journalism in Europe. Initially invited to develop the European activities, later chairperson and managing editor.

2008-2012 Freelance cross border journalism with teams of the International Consortium of Investigative Journalists ICIJ, own initiative teams and filmmakers.

2004-2008 Four years in Brussels working as EU-correspondent for Danish daily Information.

Co-founded or co-developed several European journalism and data journalism projects, including the follow-the-money project – that for the first time in the history of the EU brought to light beneficiaries of the annual billion Euro subsidies to the farming industry,  and the annual European Investigative Journalism & Dataharvest Conference, where some of the most courageous and innovative journalists from all over Europe meet to learn from each other and to collaborate across borders.

Detailed CV

Projects, organisations, affiliations

The new journalism manifesto

In Uncategorized on June 25, 2018 at 4:47 pm

– or why we brought together local journalist to attain critical mass of citizens’ voices

NOTE: this text was first published on on June 25th 2018. Since then, a Dataharvest conference track in 2019 was dedicated to the topic of local journalism housing, and the Arena Housing Project was founded.

I was asked the other day — in one of the last smoky pubs of Copenhagen, of all places — I was asked how we could regain credibility in journalism.

A crucially important question at any time, painfully important in times when trust in journalism is questioned by some of those in power as well as by some of those feeling powerless. Sowing doubt is a classic to destabilise. Yet journalists may not turn criticism down per se. Indeed excellent journalists think about such questions these years, and there need to be multiple practical attempts to develop journalism’s contribution to maintain journalisms’ valuable and stabilising role and the necessary trust.

Living in a part of Denmark that is labelled a ’disadvantaged’ region of the country while travelling throughout Europe for the work with Journalismfund, I have been thinking about the distance and lack of connection between the so-called ’disadvantaged’ citizens and those well-networked and often better off. So here is one take on how to work for trustworthy journalism that can claim legitimacy.

We live in times of extreme and growing economic inequality on international and intranational level and in times, where three decades of politics furthering economic inequality have left the remnants of the once strong middle class afraid — deep into their marrow — of losing out and sliding into poverty. And there are indeed large groups also in the developed world already living in poverty; geographically or socially divided and often right next to significantly wealthier people. All historical experience shows that insecurity among citizens and a sense of being powerless furthers the temptation of yearning for a ’strong man’. In the past couple of years, we’ve seen large groups of voters in Western democracies turn to conflict-seeking political movements promising national grandeur and offering scapegoats of all shades. We’ve seen it before. We see it right now. Journalism and media have been instrumentalised by such groups — in complete accordance with historical patterns of how political groups try to destabilise established structures including the media for their own gain. Established credible media are systematically cast in doubt by those in power or those wishing to benefit from turbulence in our societies, causing further uncertainty among citizens

Yet the loss of trust in journalism and media as we know it can not only be connected to that. The initial question is timely and there is an urgent need to answer it. Journalism at any time in history should rejuvenate itself constantly, today we need to be bolder and reinvent journalism. This is a cumbersome but rewarding process, because it allows us to focus.

Essentially journalism is human interaction in a structured way. One important role of journalists is to secure communication between societal groups. Journalists listen to citizens to make their voices heard, journalists facilitate public discourse and journalists hold those in power to account. All this with the ultimate purpose of a stable society, where human life can unfold freely. On an abstract level this answers the initial question.

So, when journalism is human interaction in a structured way, general rules of human interaction apply: Respect, attention, honesty are elements of this interaction each of us appreciate and need. In human interaction, respect, genuine interest and attention equal food, air and water in importance for survival.

And this leads us to how journalism can and should reinvent itself.

If you are in fear or in pain and you scream and people walk by without giving you anything but maybe a wry smile, you’ll be happy to accept anyone who stops asking how they could help. Some more extreme political movements have stopped to listen or at least given people the impression that they listened, they even offered solutions, scapegoats, national grandeur, external enemies. The usual. Local journalism also does stop and listen and make voices heard. Because local journalists are nearby. Much encouraging local journalism is carried out these years. But even the most committed and enthusiastic old and new local journalism groups lack one thing: Critical mass to call upon those in power. Unless they team up with other local journalists.

Listening is the crucial and indispensable first step. But it is not enough. Serious journalism does not just listen, publish what was heard and then walk away. Serious journalists listen, gather and compile, contextualise, analyse — and then translate what they’ve gathered to bring those in power into the conversation. Along the road they will publish to keep the citizens in the loop and the topic in the public eye. Journalists must listen to what citizens have to say about developments all over Europe and bring their findings to the attention of those actually making the decisions: In Europe, this most often are decision makers in Brussels.

In short: Serious journalism listens to the citizens and then journalism uses its professional competences to achieve the critical mass so those holding the power to act are called into action. Case by case.

Obviously there is a demand for a new way of thinking journalism. More interaction with the citizens, more collaborative efforts, a more international outlook. It includes a new task for journalists: To go through the additional efforts of connecting with fellow journalist elsewhere with the purpose to make citizens’ voices heard. One attempt to work in this direction was’s recent effort to bring together local journalists from all over Europe. Let me explain why — through the power of the example.

A start at the recent Dataharvest conference

Throughout Europe, excellent local journalism is carried out, taking citizens’ concerns seriously. But even the best and most committed local journalism — using the most modern methods of investigative, data, constructive journalism, entrepreneurial and inclusive set-ups — will end up appearing toothless, and the effect of fabulous publications on local level will evaporate, if we do not connect the dots to achieve critical mass. Critical mass not on local level but on national or European level, where decisions are actually made.

Take home ownership, rent and housing. It is a problem all over Europe when even middle-class households have difficulties to afford living in our cities. In Bristol, a lively new local newsmagazine writes about the housing crisis. In Hamburg an established newspaper teams up with the new investigative centre to document property ownership — because of the housing crisis. These are just a few examples, we can follow very similar patterns of foreign direct investments, raising rents, changing cities throughout Europe. Housing policies are national competence, foreign investment is regulated by the EU. So, shouldn’t we bring all the local journalistic coverage together to national and European level to reach the European critical mass?

Losing one’s home, causes — if anything — deep insecurity, likely also anger. Listening to tenants — still residing in their homes or already expelled — fulfils the listening part of the exercise. Publishing these reports at local level fulfils the need to raise attention to the problem — local power structures such as mayors are likely to wish to prevent local unrest. But who ultimately decides on legislation about the protection of consumers including tenants? If journalists in the service of their community want to make the voices of the concerned tenants heard, they have to liaise with colleagues from other places, where tenants are under pressure. Only by adding this level of analysis and the networking effort, journalists can gather a critical mass of local voices to make tenants’ concerns heard.

All this was the thought behind a presentation during the recent European Investigative Journalism Conference & Dataharvest, short EIJC18, organised by We invited a panel of journalists working on the housing crisis and property ownership and asked the editor of a European newsroom to moderate. Once addressing the shared interest and via the European news outlet as an obvious centre of coordination, the panellists immediately after the conference started to organise a team to continue working together. This is new journalism emerging.

Being the program responsible for the conference and the one who brought the panellists together, it is a great pleasure to watch and I cannot help being a bit proud. I see competent and knowledgeable journalists working together in the service of the citizens they have been talking with in each their city. Now they are connecting their findings to bring citizens’ voices to where they should be heard.

A single teamwork is then more than just a bunch of journalists collaborating. It is a test of developing a new journalism. Each such collaboration contributes to reinvent journalism adapted to our networked societies: Journalism that is credible and significant.

The Leipzig Media Award for

In Uncategorized on October 18, 2013 at 7:23 pm

The Leipziger Media Foundation awarded Ides Debruyne and myself with the 2013 Award for the Freedom and the Future of the Media. The prize was given for our work in Journalismfund, our support structure for investigative journalism in and about Europe. Apart from us, Glenn Greenwald and the Guardian were also awarded, as were two German Middle East correspondents Jörg Armbruster and Martin Durm and Indian journalist Tongam Rina.

See here pictures from the award ceremony in Leipzig and press clippings (below).

vlcsnap-2013-11-02-23h46m22s111 (640x360) (2)

vlcsnap-2013-11-02-23h46m55s187 (640x360)

vlcsnap-2013-11-02-23h46m22s111 (640x360) (374x251)

vlcsnap-2013-11-02-23h42m26s57 (640x360)

vlcsnap-2013-11-02-23h42m10s152 (640x360) (640x360)

IMG_3610 (640x480) (2)

IMG_3598 (640x427)

IMG_3604 (640x480) (2)

3 Sat, 8.10.13: Leipziger Medienpreis wird vergeben

EPD, 8.10.13: Leipziger Medienpreis für mutige Journalisten aus fünf Ländern

Focus, 7.10.13: Leipziger Medienpreis geht auch an „Guardian“ und Greenwald

Focus, 8.10.13: Leipziger Medienpreis für sechs Journalisten und „The Guardian“

Freie Presse, 7.10.13: Leipziger Medienpreis geht auch an «Guardian» und Greenwald

Freie Presse, 8.10.13: Leipziger Medienpreis für sechs Journalisten und «The Guardian»

Sächsische Zeitung, 8.10.13: Leipziger Medienpreis verliehen

Mitteldeutsche Zeitung, 8.10.13: Sechs Journalisten und „The Guardian“ werden ausgezeichnet

LVZ-Online, 8.10.13: Sechs Journalisten und „The Guardian“ bekommen Leipziger Medienpreis

Info TV Leipzig, 8.10.13: Preis für die Freiheit und Zukunft der Medien, Medienstiftung der Sparkasse verleiht Preis an Journalisten

Leipziger Internetzeitung, 1.10.13: Leipziger Medienstiftung ganz mutig: “Preis für die Freiheit und Zukunft der Medien“ 2013 auch für Glenn Greenwald und “The Guardian”

T-Online, 8.10.13: Leipziger Medienpreis geht auch an “Guardian” und Greenwald

Arcor, 8.10.13: Leipziger Medienpreis für sechs Journalisten und «The Guardian»

Leipziger Medienschule, 8.10.13: Leipziger Medienstiftung setzt erneut Zeichen für die Pressefreiheit

VVOJ, 9.10.13: gelauwerd

Freelancegruppen, 3.10.13: Dansk journalist og freelancer får international pris

Danske Medier, 3.10.13: Dansk journalist modtager tysk mediepris

The Indian Express, 15.6.13: Arunachal scribe wins award

Come to the Data Harvest – where investigative and datajournalism meet

In Uncategorized on April 28, 2012 at 9:18 pm

So the Data Harvest 2012 is on the way! Come to Brussels from May 6th-8th this year and join the journo-crowd to develop good stories.

This is the first larger conference in Europe organised by journalists for journalists to allow sharing and developing of methods and networking. The particular focus of the Data Harvest is on datajournalism, farm subsidy data and FOI.

In the past years various small communities of journalists in Europe have gathered to do stories together and learn from each other:

Farmsubsidy journalists gathered year after year in various groupings to find stories in fresh data about EU’s spendings, a very interesting workseminar was held in 2010.

Some of Europe’s best wobbers – journalists who use freedom of information legislation to obtain hard facts for their stories – have gathered now for several years and will do so again.

Furthermore last year we had a great meeting, where data journalists and programmers were included into this crowd. Great fun.

This time we have room for about 100 participants.

Looking forward to seeing you in Brussels.

Se the draft program and contacts here.

Dansk i EU er truet – af danskerne

In Uncategorized on February 1, 2009 at 8:23 am

Egentlig har det danske sprog en særlig god stilling i EU. Som udgangspunkt er der nemlig ligestilling mellem alle EU’s 23 officielle sprog, store som små. Men går man ind i sprogenes maskinrum i EU, til tolkene og oversætterne, beretter de noget andet. Særligt når det gælder tolkning, bliver dansk nemlig valgt fra – af danskerne selv. De taler simpelthen engelsk.

Artikel i magasinet Grænsen

Næste taler i det store mødelokale kigger en sidste gang på sine noter, inden hun tager ordet. Nærmest automatisk rækker man omkring det lange forhandlingsbord ud og tager hovedtelefonerne på.
Rummet er omkranset af glaskabiner, hvor tolkene sidder parat. Da taleren tager ordet, følger tolkene hende nøje. De lytter intenst og oversætter så til deres eget sprog – siger en sætning, mens de allerede lytter til den næste. De kender sprogene ind og ud. Mødedeltagerne kan lytte på deres modersmål.
Når de kommer hjem, kan de renskrive deres noter uden at skulle slå op i en ordbog.
“Vi er verdens største tolketjeneste, vi har 500 fastansatte tolke,” fortæller Lisbet Krogager, der er leder for den danske tolkeafdeling i EU Kommissionens tolketjeneste. De 500 faste plus en lang række freelance kolleger tolker til dagligt til og fra 22 sprog, og i sommeren 2008 var de ansvarlige for at et internationalt møde i Paris, hvor der blev simultantolket til og fra 29 sprog. Samtidigt.

Dansk valgt fra 

Ud af de 500 fastansatte tolke er de 17 danske.
“Da jeg begyndte, var vi 28”, husker Lisbet Krogager. Men det er kun et af en stribe eksempler på, at dansk er klemt i EU. “For at give et fingerpeg om, hvor vi står i forhold til andre lande, kan det nævnes, at Danmark i andet halvår af 2007 brugte ca. en tredjedel af det beløb, svenskerne brugte på tolkning, og at Danmark er det land, der ligger lavest,
bortset fra Malta,” skriver EU’s danske sprogtjenester i en redegørelse til Kulturministeriet fra efteråret 2007.
EU Kommissionens kommissær for flersprogethed, Leonard Orban, undrer sig. “Jeg kommer fra et medlemsland, hvor man er glad for at kunne bruge sit modersmål i EUsammenhæng. Og den samme glæde ser jeg i stort set alle andre lande. Så jeg undrer mig, når jeg ser den danske adfærd. Jeg tænker, at man ved at anvende engelsk i stedet for sit eget modersmål ønsker at signalere en højere grad af åbenhed over for andre. Men jeg tvivler stærkt på, at det fører til den ønskede åbenhed,” sagde han sidste år til Forbundet Kommunikation og Sprogs medlemsblad  KOM magasinet.
“Det virker, som om danskerne tror, at de bliver mere effektive ved at tale engelsk. Men de er stort set alene om denne tro. Alle andre lande anvender tolkning til og fra deres eget sprog,” sagde kommissæren.
Lisbet Krogager kan høre, at mange nuancer forsvinder, når danskerne selv taler engelsk.
“Kommissær Orban sagde en gang, at når man taler et fremmedsprog, siger man, hvad man kan. Når man taler sit modersmål, siger man, hvad man vil,” fortæller hun. Og hun iagttager den samme mangel på nuancer, når flere danske universiteter går over til at bruge engelsk som arbejdssprog. Hun ser det, der sker i Bruxelles, som en afspejling af det, der sker i Danmark. “Når man holder en forelæsning på engelsk, så har man ikke det samme abstraktionsniveau, fordi det er et fremmedsprog,” siger hun. Når mange danske forhandlere i EU vælger at tale engelsk, så er det fordi de selv oplever, at de kommunikerer direkte – får budskabet bedre igennem. De interesserer sig mindre for de sproglige nuancer, de mister, fordi de ikke er gode nok til engelsk.
“Vi rangerer efterhånden på niveau med Østeuropa,” siger Lisbet Krogager. Også fra de nye østeuropæiske EU-lande er der nemlig udsendinge, der taler engelsk i stedet for at bruge deres modersmål. “Men det er, fordi de mangler kapacitet. Danskerne er de eneste, der selv vælger at gøre det,” siger Krogager.
“Dansk er det mindst efterspurgte sprog i Ministerrådet.” Når vi i stedet sammenligner med et af de lande, der er tættere på end Østeuropa, nemlig Sverige, så bruger svenskerne tre gange så mange penge på tolkning, som danskerne gør.
“Hvis dansk er truet i EU, så er det ikke EU’s skyld men danskernes skyld,” siger Lisbet Krogager.

EU’s sprogkommissær Leonard Orban er bekymret for konsekvenserne ved mindre brug af dansk på både kort og langt sigt. “Når man ikke anvender dansk tolketjeneste, bliver der mindre og mindre interesse for at tolke på dansk. Den kompetence vil langsomt forsvinde ud af systemet. Problemet er tydeligt, ikke mindst fordi de danske tolke, vi har i EU, på nuværende tidspunkt har rundet 50 år. Og der bliver ingen til at erstatte dem,” sagde kommissæren
i interviewet med KOM magasinet.
Denne bekymring deler Lisbet Krogager.
Hvis de danske embedsfolk fravælger dansk, har det konsekvenser for det danske sprogs status. På grund af den ringe efterspørgsel er dansk allerede nu et sprog, som mange tolke fravælger.

Alle tolke lærer nemlig løbende nye sprog.  Lisbet Krogager selv begyndte med to sprog, engelsk og fransk, da hun for over 20 år siden blev ansat som tolk i Bruxelles. Siden har hun også lært italiensk og spansk. Tolkene vælger selv, hvilke sprog de vil lære – men det er klart, at de mere efterspurgte sprog står øverst på ønskelisten.
“Alle, der tolker dansk i EU, er ambassadører for dansk sprog og kultur. De går på højskole, de rejser til Danmark, de ser dansk tv,” fortæller hun. For at kunne tolke ordentligt, skal man hele tiden følge med i samfundsudviklingen
i sprogets land. Man skal lytte til, hvad der er på dagsordenen, for det kan være, at der i en tale eller et indlæg bliver henvist til den aktuelle udvikling, og så gælder det om at forstå sammenhængen med det samme. På den måde ved tolkene ofte noget, embedsmændene ikke har indsigt i.

Stab halveret
Det er ikke kun tolkene, der i disse år må kæmpe. Også når det gælder oversættelse af dokumenter, går det ned ad bakke. Efter udvidelsen af EU i 2004 kom der mange nye sprog, men budgettet til oversættelse er ikke steget i samme forhold. Som konsekvens skal de ’gamle’ EU-sprogs oversættelsesenheder i Ministerrådet halveres over en årrække,
som betyder, at det danske hold skal reduceres fra 50 til 25 oversættere. “Arbejdsmængden forventes dog ikke nedbragt til det  mindre tid til den enkelte oversættelse,” hedder det i rapporten fra EU’s sprogtjenester til Kulturministeriet.

Det giver langt mindre tid til at spotte problemer, løse dem og finpudse oversættelsen. “Meget EU-lovgivning er direkte gældende lov i Danmark. Det er uheldigt, hvis danske eksperter for sent opdager terminologiske og andre  sproglige fejl i EU’s retsakter,” lyder det bekymret i rapporten. Når de danske embedsmænd arbejder på engelsk uden tolkning og med engelske tekster hele vejen gennem det lovforberedende arbejde, så dukker spørgsmål og fejl  simpelthen op alt for sent. Oversætterne efterlyser derfor et tættere og tidligere samarbejde. Og både tolke og oversættere arbejder på at styrke samarbejdet – og har på nogle områder gjort det i mange år.

EU-institutionernes sprogtjenester har en fast plads i Dansk Sprognævns repræsentantskab og i sprognævnets arbejdsudvalg. De seneste to perioder har Grete Pagter Mortensen været bindeled mellem dansk i EU og Sprognævnet.
Grete Pagter Mortensen er terminolog i EU’s Ministerråd. Det er hende, der sættes i arbejde, når den helt rigtige oversættelse for et bestemt ord skal findes.
Som eksempel nævner hun det nye tjekkiske formandskabs slogan for EU, “Europe without barriers”.
Hvordan skal det lyde på dansk? Skal “barriers” oversættes som barrierer, hindringer eller skranker? Det endte med at blive “Europa uden barrierer”.
Samarbejdet med sprognævnet førte til, at der blev udarbejdet en fælles retsskrivningsinstruks i EU, som bl.a. gjorde en ende på “grøn(t)sagskrigen” mellem Europa-Kommissionen og Ministerrådet. Mens Kommissionen konsekvent havde stavet “grønsag” uden t, havde Ministerrådet valgt at stave det med t, grøntsag. Begge fuldt ud korrekte, men altså ikke ens. Og de to institutioner rettede stavemåden frem og tilbage i dokumenterne i løbet af EU’s  beslutningsproces – indtil sprogtjenesterne satte sig sammen og udarbejdede en fælles instruks.
Den slags ordkrige er fortid nu, og de danske sprogfolk trækker i samme retning i EU og sammen med de danske instanser. “Jo bedre samarbejde man kan få, jo bedre,” siger Grete Pagter Mortensen, der også holder kontakt med danske ministerier.
Også Lisbet Krogager kæmper for det danske sprog. Simpelthen for at gøre opmærksom på, at hvis ikke danskerne vælger det danske sprog til, så går der noget tabt. “Jeg har fået en meget god kontakt til Udenrigsministeriet,”
fortæller hun. Og der er da også lys forude. Den officielle melding fra ministeriet er nu, at der skal bestilles dansk tolkning, og det er besluttet, at der skal etableres en tolkeuddannelse i 2010. Tolke bliver kun uddannet få gange, sidste gang var i 2004.
Alle, der har en kandidatgrad, kan søge optagelse. Den næste større opgave, hvor der vil være stort behov for danske tolke, er ved det danske EU-formandskab i 2012.

Sprogenes maskinrum
Når det gælder det danske sprog, er Bruxelles faktisk et ganske særligt sted. “Det er det eneste sted i verden, hvor der findes så mange udlændinge, der kan dansk. Der er cirka 80 tolke, der taler og forstår dansk – foruden freelancerne,” fortæller Lisbet Krogager.
Den løbende brydning mellem dansk og de andre europæiske sprog udvikler faktisk det danske sprog. På mange områder må der nemlig hele tiden skabes nye begreber på dansk i EU. Grete Pagter Mortensen nævner blandt andet et begreb fra transportområdet, som hun skulle finde en d

ansk oversættelse til. I ministeriet fik hun at vide, at det i Danmark blev kaldt “et paragraf 77-syn.” Ikke just nogen nøjagtig beskrivelse af, hvad sagen egentlig handlede om. I EU’s lovtekst kom det til at hedde “syn af erhvervskøretøjer ved vejsiden”.
Nye fagudtryk kommer til gennem årene, og kendte danske ord får tillagt ny betydning. I samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet er der indført begreber som fælles beslutningstagning og delt kompetence
om de demokratiske beslutningsprocedurer.

På landbrugsområdet er der indført ord som intervention og restitution, som er redskaber til at holde priserne stabile. Det mest aktuelle ord på landbrugsområdet er sundhedstjek som betegnelse for en mindre reform af
lovgivningen. “I samarbejde med danske myndigheder og Dansk Sprognævn arbejder vi også på at finde danske afløsningsord for engelske begreber som corporate governance, compliance og life science. I samarbejde med
en dansk professor har vi eksempelvis lanceret begrebet digital retspleje som oversættelse for e-justice, og på forslag fra Sprognævnet er e-retspleje kommet med som alternativ oversættelse,” siger Grete Pagter Mortensen.
“I alle tilfælde skal det besluttes, hvad tingene skal hedde på dansk”.
Miljøområdet, hvor EU har stor indflydelse, er også et af de områder, hvor det danske sprog bliver udviklet meget af de danske tolke og oversættere i EU’s institutioner, fortæller Lisbet Krogager. Domænevinding kalder eksperterne det, når de helt rigtige ord bliver skabt og brugt i sproget.

På det overordnede niveau vil EU Kommissionen gerne støtte de mange forskellige sprog. I 2007 blev der endda oprettet en stilling som kommissær for sprog. Det kan sammenlignes med en ministerportefølje.
Den rumænske kommissær Leonard Orban, som fik stillingen, inviterede en gruppe intellektuelle, der skulle hjælpe ham med nye ideer til, hvordan man kan støtte de mange sprog. En af dem var den danske forfatter Jens Christian Grøndahl, der sad med i EU Kommissionens arbejdsgruppe med det bureaukratisk klingende navn ’Flersprogethed
og interkulturel dialog’. Gruppen overvandt tyngden i navnet og kom med meget klare og nye ideer. Med på holdet var også forfatteren Tahar Ben Jelloun fra Marokko, der skriver på fransk, og hvis bøger Lisbet Krogager oversatte til dansk, inden hun fik job i Kommissionen.
“Det ville jo være smukt,” sagde Jens Christian Grøndahl sidste år i et interview med Dagbladet Information, “hvis vi kunne slå over i andre sprog i stedet for alle sammen at tale lufthavnsengelsk.” Gruppen af forfattere, oversættere og sprogforskere foreslog dengang, at hver borger i EU skulle adoptere et sprog, som ikke var et af hovedsprogene.
“Man skal bremse den udvikling, at alle kun taler engelsk. For eksempel er der ikke mange, der taler tysk – det er jo
fuldstændig absurd,” sagde Grøndahl dengang.
Om de gode ideer ville kunne gennemføres, var han dog en kende tøvende overfor. “Alt afhænger af, om viljen er til
stede i medlemslandene, og om der er idealisme nok til at realisere det europæiske fællesskab”.
Lisbet Krogager tror ikke helt på ideen om adoptivsprog og om at holde møder mellem to lande på de to landes sprog. “Det lyder så smukt, men hvem i Danmark kan for eksempel tjekkisk? Jeg tror, det er en illusion, at det
kan lade sig gøre, fordi engelsk har sneget sig ind alle vegne,” siger hun. Det engelsk, der bliver talt, er dog ikke ægte engelsk, men nærmere en global dialekt, som er noget helt andet. “De stakkels englændere må krumme tæer nogle
gange, når de hører, hvordan deres sprog bliver mishandlet”.
Den bedste fremtidssikring ser Lisbet Krogager i en gymnasiereform, som styrker fremmedsprogene på en måde,
så alle lærer mindst to fremmedsprog grundigt. Men her og nu skal dansk simpelthen bruges mere, og det arbejder hun eksempelvis på ved at invitere direktøren for Dansk Sprognævn til Bruxelles til en ’lunchtalk’ – en typisk
bruxellesk frokost med foredrag, så der bliver sat fokus på at pleje sproget.
Grete Pagter Mortensen peger på gode eksempler fra Finland og Sverige. Det finske sprognævn har en særlig kontaktperson til EU’s sprogtjenester. I Sverige har regeringen tre sproggranskere, som oversætterne kan
kontakte, når de har brug for den helt nøjagtige betydning af et ord. Sverige har også et erklæret mål om at pleje myndighedernes sprog, så det bliver mere klart. En hel webside giver under titlen Klarspråk nyheder og gode links til medarbejdere, der arbejder med at gøre sproget mere tydeligt.
Når alt kommer til alt, er Grete Pagter Mortensen og Lisbet Krogager dog helt enige om det allervigtigste redskab til at pleje og udvikle det danske sprog: “Tal dansk. Brug det, når du kan komme afsted med det, og når det er muligt.”
Nyttige links
• EU’s begrebs-database IATE
• Sprogportalen, et samarbejde mellem Dansk Sprognævn
og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
• Interview med Jens Christian Grøndahl om visioner for sprogene i EU
• Dansk Sprognævn
• EU’s kommissær for flersprogethed, Leonard Orban

EU watchdog criticises Commission and comments on access to databases

In Uncategorized on December 30, 2007 at 12:07 pm
30/12 2007 on / via

 EU: Watchdog criticises Commission and comments on access to databases

Wobsite’s Brigitte Alfter gets support by EU-Ombudsman, who criticises the European Commission for maladministration. The Commission failed to give a thorough explanation, after having denied access to documents the distribution of farmsubsidies. Also he comments on the principal question of access to databases.

Two and a half years ago Brigitte Alfter asked the European Commission for access to documents that tell, who receives the EU farmsubsidies. After the Commission’s rejection of the application, the EU’s own watchdog, the European Ombudsman, dealt with the case.
 The main point of the disagreement between Brigitte Alfter and the Commission was access to information held in a database. The Commission did not give a “valid and thorough explanation” for rejecting access to the information, which is to be considered “a case of maladministration”, he states in his recent answer.
The question is of principal character, the ombudsman states. However he choses not to address the question in the current case, instead he refers it to the ongoing reform of the EU’s wob regulation, 1049/01.
 “The most cost-effective approach is to take transparency into account when designing new information systems for management purposes, so that, as far as possible, the same system can meet both the internal requirements of management and the external requirements of transparency,” the ombudsman stated in his comment to the Commission’s greenpaper on the reform earlier in 2007, and he suggests to establish a “general obligation to the institutions to take the needs of transparency into account in the design and operation of databases.”
On the basis of the current case the ombudsman now considers contacting the national ombudsmen to gain an overview over best practice in handling access to information held in databases.
Brigitte Alfter
Se all documents of the case in the right  column.

Good Copy, Bad Copy

In Uncategorized on October 1, 2007 at 8:57 pm

By Andreas Johnsen, Ralf Christensen and Henrik Moltke

Published 2007

Usage Attribution-Noncommercial 3.0

Topics piracy, nigeria, nollywood, brazil, tecno brega, licenses, copyright, music, culture

Good Copy Bad Copy is a terrific new documentary about copyright and culture, directed by Andreas Johnsen, Ralf Christensen, and Henrik Moltke. It features interviews with Danger Mouse, Girl Talk, Siva Vaidhyanathan, Lawrence Lessig, and many others with various perspectives on copyright.

Run time 0:59

Producer Andreas Johnsen, Ralf Christensen and Henrik Moltke

Audio/Visual sound, color

Language English

Contact Information If you have any questions, proposals or comments, please contact us:




Movie credits

Featuring, in order of appearance:

GIRL TALK, Producer

DR LAWRENCE FERRARA, Director of Music Department NYU

PAUL V LICALSI, Attorney Sonnenschein

JANE PETERER, Bridgeport Music




ANAKATA, The Pirate Bay

TIAMO, The Pirate Bay

RICK FALKVINGE, The Pirate Party

LAWRENCE LESSIG, Creative Commons

RONALDO LEMOS, Professor of Law FGV Brazil

CHARLES IGWE, Film Producer Lagos Nigeria

MAYO AYILARAN, Copyright Society of Nigeria



SHIRA PERLMUTTER, Head of Global Legal Policy IFPI

PETER JENNER, Sincere Management

JOHN BUCKMAN, Magnatune Records

BETO METRALHA, Producer Belém do Pará Brazil

DJ DINHO, Tupinambá Belém do Pará Brazil


Directed by:
















Additional material:










Sound Post Production:




























Thanx to:













Produced by: