cross-border journalism

Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Handbook on cross-border journalism

In Uncategorized on October 4, 2017 at 4:00 am

The Handbook on cross-border journalism is the first of its kind. The book provides a step-by-step introduction to the method of cross-border journalism from idea to publication and beyond. It builds upon own experience of the author and a long series of interviews with established cross-border teams such as ICIJ as well as thematic ad-hoc teams.

The experience of the practitioners is then enriched with insigths by scholars of various disciplines of relevance throughout the work process of cross-border journalism. The book includes numerous examples of cross-border work as well as interviews with practitioners.

The Handbook on Cross-Border Journalism is currently available in Danish. The German version is scheduled for 2017 in the Herbert von Halem Verlag.

On the website www.crossborderjournalism.dk background links can be found – all related to cross-border journalism including examples of journalistic and academic work.

Read the original press release at publishing house Ajour February 2015.

Read the table of content (in Danish)

Buy the book at Ajour.

Advertisements

In short

In Uncategorized on October 4, 2017 at 1:00 am

Foto: Thomas Tolstrup

Managing Editor at Journalismfund.eu, a support structure for in-depth, innovative and independent journalism in Europe.

Lived in Brussels from 2004-2008 working as EU-correspondent for Danish daily Information, since then back in Denmark. 2008-2012 Freelance cross border journalism with teams of the International Consortium of Investigative Journalists ICIJ, own initiative teams and filmmakers; developing the growing European activities of Journalismfund.eu.

Teaching students of journalism at the University of Roskilde/Denmark 2012-2016 and journalists and students throughout Europe for occasional lectures since 2008.

Fields of interest these years are cross border and collaborative journalism; data; transparency legislation and practice; European affairs and regulation; political economy.

Field of scholarly research interest: (Cross-border) collaborative journalism; non-profit journalism and editorial independence.

Detailed CV

Read the rest of this entry »

The Leipzig Media Award for Journalismfund.eu

In Uncategorized on October 18, 2013 at 7:23 pm

The Leipziger Media Foundation awarded Ides Debruyne and myself with the 2013 Award for the Freedom and the Future of the Media. The prize was given for our work in Journalismfund, our support structure for investigative journalism in and about Europe. Apart from us, Glenn Greenwald and the Guardian were also awarded, as were two German Middle East correspondents Jörg Armbruster and Martin Durm and Indian journalist Tongam Rina.

See here pictures from the award ceremony in Leipzig and press clippings (below).

vlcsnap-2013-11-02-23h46m22s111 (640x360) (2)

vlcsnap-2013-11-02-23h46m55s187 (640x360)

vlcsnap-2013-11-02-23h46m22s111 (640x360) (374x251)

vlcsnap-2013-11-02-23h42m26s57 (640x360)

vlcsnap-2013-11-02-23h42m10s152 (640x360) (640x360)

IMG_3610 (640x480) (2)

IMG_3598 (640x427)

IMG_3604 (640x480) (2)

3 Sat, 8.10.13: Leipziger Medienpreis wird vergeben

EPD, 8.10.13: Leipziger Medienpreis für mutige Journalisten aus fünf Ländern

Focus, 7.10.13: Leipziger Medienpreis geht auch an „Guardian“ und Greenwald

Focus, 8.10.13: Leipziger Medienpreis für sechs Journalisten und „The Guardian“

Freie Presse, 7.10.13: Leipziger Medienpreis geht auch an «Guardian» und Greenwald

Freie Presse, 8.10.13: Leipziger Medienpreis für sechs Journalisten und «The Guardian»

Sächsische Zeitung, 8.10.13: Leipziger Medienpreis verliehen

Mitteldeutsche Zeitung, 8.10.13: Sechs Journalisten und „The Guardian“ werden ausgezeichnet

LVZ-Online, 8.10.13: Sechs Journalisten und „The Guardian“ bekommen Leipziger Medienpreis

Info TV Leipzig, 8.10.13: Preis für die Freiheit und Zukunft der Medien, Medienstiftung der Sparkasse verleiht Preis an Journalisten

Leipziger Internetzeitung, 1.10.13: Leipziger Medienstiftung ganz mutig: “Preis für die Freiheit und Zukunft der Medien“ 2013 auch für Glenn Greenwald und “The Guardian”

T-Online, 8.10.13: Leipziger Medienpreis geht auch an “Guardian” und Greenwald

Arcor, 8.10.13: Leipziger Medienpreis für sechs Journalisten und «The Guardian»

Leipziger Medienschule, 8.10.13: Leipziger Medienstiftung setzt erneut Zeichen für die Pressefreiheit

VVOJ, 9.10.13: Journalismfund.eu gelauwerd

Freelancegruppen, 3.10.13: Dansk journalist og freelancer får international pris

Danske Medier, 3.10.13: Dansk journalist modtager tysk mediepris

The Indian Express, 15.6.13: Arunachal scribe wins award

Come to the Data Harvest – where investigative and datajournalism meet

In Uncategorized on April 28, 2012 at 9:18 pm

So the Data Harvest 2012 is on the way! Come to Brussels from May 6th-8th this year and join the journo-crowd to develop good stories.

This is the first larger conference in Europe organised by journalists for journalists to allow sharing and developing of methods and networking. The particular focus of the Data Harvest is on datajournalism, farm subsidy data and FOI.

In the past years various small communities of journalists in Europe have gathered to do stories together and learn from each other:

Farmsubsidy journalists gathered year after year in various groupings to find stories in fresh data about EU’s spendings, a very interesting workseminar was held in 2010.

Some of Europe’s best wobbers – journalists who use freedom of information legislation to obtain hard facts for their stories – have gathered now for several years and will do so again.

Furthermore last year we had a great meeting, where data journalists and programmers were included into this crowd. Great fun.

This time we have room for about 100 participants.

Looking forward to seeing you in Brussels.

Se the draft program and contacts here.

Dansk i EU er truet – af danskerne

In Uncategorized on February 1, 2009 at 8:23 am

Egentlig har det danske sprog en særlig god stilling i EU. Som udgangspunkt er der nemlig ligestilling mellem alle EU’s 23 officielle sprog, store som små. Men går man ind i sprogenes maskinrum i EU, til tolkene og oversætterne, beretter de noget andet. Særligt når det gælder tolkning, bliver dansk nemlig valgt fra – af danskerne selv. De taler simpelthen engelsk.

Artikel i magasinet Grænsen

Næste taler i det store mødelokale kigger en sidste gang på sine noter, inden hun tager ordet. Nærmest automatisk rækker man omkring det lange forhandlingsbord ud og tager hovedtelefonerne på.
Rummet er omkranset af glaskabiner, hvor tolkene sidder parat. Da taleren tager ordet, følger tolkene hende nøje. De lytter intenst og oversætter så til deres eget sprog – siger en sætning, mens de allerede lytter til den næste. De kender sprogene ind og ud. Mødedeltagerne kan lytte på deres modersmål.
Når de kommer hjem, kan de renskrive deres noter uden at skulle slå op i en ordbog.
“Vi er verdens største tolketjeneste, vi har 500 fastansatte tolke,” fortæller Lisbet Krogager, der er leder for den danske tolkeafdeling i EU Kommissionens tolketjeneste. De 500 faste plus en lang række freelance kolleger tolker til dagligt til og fra 22 sprog, og i sommeren 2008 var de ansvarlige for at et internationalt møde i Paris, hvor der blev simultantolket til og fra 29 sprog. Samtidigt.

Dansk valgt fra 

Ud af de 500 fastansatte tolke er de 17 danske.
“Da jeg begyndte, var vi 28”, husker Lisbet Krogager. Men det er kun et af en stribe eksempler på, at dansk er klemt i EU. “For at give et fingerpeg om, hvor vi står i forhold til andre lande, kan det nævnes, at Danmark i andet halvår af 2007 brugte ca. en tredjedel af det beløb, svenskerne brugte på tolkning, og at Danmark er det land, der ligger lavest,
bortset fra Malta,” skriver EU’s danske sprogtjenester i en redegørelse til Kulturministeriet fra efteråret 2007.
EU Kommissionens kommissær for flersprogethed, Leonard Orban, undrer sig. “Jeg kommer fra et medlemsland, hvor man er glad for at kunne bruge sit modersmål i EUsammenhæng. Og den samme glæde ser jeg i stort set alle andre lande. Så jeg undrer mig, når jeg ser den danske adfærd. Jeg tænker, at man ved at anvende engelsk i stedet for sit eget modersmål ønsker at signalere en højere grad af åbenhed over for andre. Men jeg tvivler stærkt på, at det fører til den ønskede åbenhed,” sagde han sidste år til Forbundet Kommunikation og Sprogs medlemsblad  KOM magasinet.
“Det virker, som om danskerne tror, at de bliver mere effektive ved at tale engelsk. Men de er stort set alene om denne tro. Alle andre lande anvender tolkning til og fra deres eget sprog,” sagde kommissæren.
Lisbet Krogager kan høre, at mange nuancer forsvinder, når danskerne selv taler engelsk.
“Kommissær Orban sagde en gang, at når man taler et fremmedsprog, siger man, hvad man kan. Når man taler sit modersmål, siger man, hvad man vil,” fortæller hun. Og hun iagttager den samme mangel på nuancer, når flere danske universiteter går over til at bruge engelsk som arbejdssprog. Hun ser det, der sker i Bruxelles, som en afspejling af det, der sker i Danmark. “Når man holder en forelæsning på engelsk, så har man ikke det samme abstraktionsniveau, fordi det er et fremmedsprog,” siger hun. Når mange danske forhandlere i EU vælger at tale engelsk, så er det fordi de selv oplever, at de kommunikerer direkte – får budskabet bedre igennem. De interesserer sig mindre for de sproglige nuancer, de mister, fordi de ikke er gode nok til engelsk.
“Vi rangerer efterhånden på niveau med Østeuropa,” siger Lisbet Krogager. Også fra de nye østeuropæiske EU-lande er der nemlig udsendinge, der taler engelsk i stedet for at bruge deres modersmål. “Men det er, fordi de mangler kapacitet. Danskerne er de eneste, der selv vælger at gøre det,” siger Krogager.
“Dansk er det mindst efterspurgte sprog i Ministerrådet.” Når vi i stedet sammenligner med et af de lande, der er tættere på end Østeuropa, nemlig Sverige, så bruger svenskerne tre gange så mange penge på tolkning, som danskerne gør.
“Hvis dansk er truet i EU, så er det ikke EU’s skyld men danskernes skyld,” siger Lisbet Krogager.

Fremtiden
EU’s sprogkommissær Leonard Orban er bekymret for konsekvenserne ved mindre brug af dansk på både kort og langt sigt. “Når man ikke anvender dansk tolketjeneste, bliver der mindre og mindre interesse for at tolke på dansk. Den kompetence vil langsomt forsvinde ud af systemet. Problemet er tydeligt, ikke mindst fordi de danske tolke, vi har i EU, på nuværende tidspunkt har rundet 50 år. Og der bliver ingen til at erstatte dem,” sagde kommissæren
i interviewet med KOM magasinet.
Denne bekymring deler Lisbet Krogager.
Hvis de danske embedsfolk fravælger dansk, har det konsekvenser for det danske sprogs status. På grund af den ringe efterspørgsel er dansk allerede nu et sprog, som mange tolke fravælger.

Alle tolke lærer nemlig løbende nye sprog.  Lisbet Krogager selv begyndte med to sprog, engelsk og fransk, da hun for over 20 år siden blev ansat som tolk i Bruxelles. Siden har hun også lært italiensk og spansk. Tolkene vælger selv, hvilke sprog de vil lære – men det er klart, at de mere efterspurgte sprog står øverst på ønskelisten.
“Alle, der tolker dansk i EU, er ambassadører for dansk sprog og kultur. De går på højskole, de rejser til Danmark, de ser dansk tv,” fortæller hun. For at kunne tolke ordentligt, skal man hele tiden følge med i samfundsudviklingen
i sprogets land. Man skal lytte til, hvad der er på dagsordenen, for det kan være, at der i en tale eller et indlæg bliver henvist til den aktuelle udvikling, og så gælder det om at forstå sammenhængen med det samme. På den måde ved tolkene ofte noget, embedsmændene ikke har indsigt i.

Stab halveret
Det er ikke kun tolkene, der i disse år må kæmpe. Også når det gælder oversættelse af dokumenter, går det ned ad bakke. Efter udvidelsen af EU i 2004 kom der mange nye sprog, men budgettet til oversættelse er ikke steget i samme forhold. Som konsekvens skal de ’gamle’ EU-sprogs oversættelsesenheder i Ministerrådet halveres over en årrække,
som betyder, at det danske hold skal reduceres fra 50 til 25 oversættere. “Arbejdsmængden forventes dog ikke nedbragt til det  mindre tid til den enkelte oversættelse,” hedder det i rapporten fra EU’s sprogtjenester til Kulturministeriet.

Det giver langt mindre tid til at spotte problemer, løse dem og finpudse oversættelsen. “Meget EU-lovgivning er direkte gældende lov i Danmark. Det er uheldigt, hvis danske eksperter for sent opdager terminologiske og andre  sproglige fejl i EU’s retsakter,” lyder det bekymret i rapporten. Når de danske embedsmænd arbejder på engelsk uden tolkning og med engelske tekster hele vejen gennem det lovforberedende arbejde, så dukker spørgsmål og fejl  simpelthen op alt for sent. Oversætterne efterlyser derfor et tættere og tidligere samarbejde. Og både tolke og oversættere arbejder på at styrke samarbejdet – og har på nogle områder gjort det i mange år.

Samarbejde
EU-institutionernes sprogtjenester har en fast plads i Dansk Sprognævns repræsentantskab og i sprognævnets arbejdsudvalg. De seneste to perioder har Grete Pagter Mortensen været bindeled mellem dansk i EU og Sprognævnet.
Grete Pagter Mortensen er terminolog i EU’s Ministerråd. Det er hende, der sættes i arbejde, når den helt rigtige oversættelse for et bestemt ord skal findes.
Som eksempel nævner hun det nye tjekkiske formandskabs slogan for EU, “Europe without barriers”.
Hvordan skal det lyde på dansk? Skal “barriers” oversættes som barrierer, hindringer eller skranker? Det endte med at blive “Europa uden barrierer”.
Samarbejdet med sprognævnet førte til, at der blev udarbejdet en fælles retsskrivningsinstruks i EU, som bl.a. gjorde en ende på “grøn(t)sagskrigen” mellem Europa-Kommissionen og Ministerrådet. Mens Kommissionen konsekvent havde stavet “grønsag” uden t, havde Ministerrådet valgt at stave det med t, grøntsag. Begge fuldt ud korrekte, men altså ikke ens. Og de to institutioner rettede stavemåden frem og tilbage i dokumenterne i løbet af EU’s  beslutningsproces – indtil sprogtjenesterne satte sig sammen og udarbejdede en fælles instruks.
Den slags ordkrige er fortid nu, og de danske sprogfolk trækker i samme retning i EU og sammen med de danske instanser. “Jo bedre samarbejde man kan få, jo bedre,” siger Grete Pagter Mortensen, der også holder kontakt med danske ministerier.
Også Lisbet Krogager kæmper for det danske sprog. Simpelthen for at gøre opmærksom på, at hvis ikke danskerne vælger det danske sprog til, så går der noget tabt. “Jeg har fået en meget god kontakt til Udenrigsministeriet,”
fortæller hun. Og der er da også lys forude. Den officielle melding fra ministeriet er nu, at der skal bestilles dansk tolkning, og det er besluttet, at der skal etableres en tolkeuddannelse i 2010. Tolke bliver kun uddannet få gange, sidste gang var i 2004.
Alle, der har en kandidatgrad, kan søge optagelse. Den næste større opgave, hvor der vil være stort behov for danske tolke, er ved det danske EU-formandskab i 2012.

Sprogenes maskinrum
Når det gælder det danske sprog, er Bruxelles faktisk et ganske særligt sted. “Det er det eneste sted i verden, hvor der findes så mange udlændinge, der kan dansk. Der er cirka 80 tolke, der taler og forstår dansk – foruden freelancerne,” fortæller Lisbet Krogager.
Den løbende brydning mellem dansk og de andre europæiske sprog udvikler faktisk det danske sprog. På mange områder må der nemlig hele tiden skabes nye begreber på dansk i EU. Grete Pagter Mortensen nævner blandt andet et begreb fra transportområdet, som hun skulle finde en d

ansk oversættelse til. I ministeriet fik hun at vide, at det i Danmark blev kaldt “et paragraf 77-syn.” Ikke just nogen nøjagtig beskrivelse af, hvad sagen egentlig handlede om. I EU’s lovtekst kom det til at hedde “syn af erhvervskøretøjer ved vejsiden”.
Nye fagudtryk kommer til gennem årene, og kendte danske ord får tillagt ny betydning. I samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet er der indført begreber som fælles beslutningstagning og delt kompetence
om de demokratiske beslutningsprocedurer.

På landbrugsområdet er der indført ord som intervention og restitution, som er redskaber til at holde priserne stabile. Det mest aktuelle ord på landbrugsområdet er sundhedstjek som betegnelse for en mindre reform af
lovgivningen. “I samarbejde med danske myndigheder og Dansk Sprognævn arbejder vi også på at finde danske afløsningsord for engelske begreber som corporate governance, compliance og life science. I samarbejde med
en dansk professor har vi eksempelvis lanceret begrebet digital retspleje som oversættelse for e-justice, og på forslag fra Sprognævnet er e-retspleje kommet med som alternativ oversættelse,” siger Grete Pagter Mortensen.
“I alle tilfælde skal det besluttes, hvad tingene skal hedde på dansk”.
Miljøområdet, hvor EU har stor indflydelse, er også et af de områder, hvor det danske sprog bliver udviklet meget af de danske tolke og oversættere i EU’s institutioner, fortæller Lisbet Krogager. Domænevinding kalder eksperterne det, når de helt rigtige ord bliver skabt og brugt i sproget.

Fremtiden
På det overordnede niveau vil EU Kommissionen gerne støtte de mange forskellige sprog. I 2007 blev der endda oprettet en stilling som kommissær for sprog. Det kan sammenlignes med en ministerportefølje.
Den rumænske kommissær Leonard Orban, som fik stillingen, inviterede en gruppe intellektuelle, der skulle hjælpe ham med nye ideer til, hvordan man kan støtte de mange sprog. En af dem var den danske forfatter Jens Christian Grøndahl, der sad med i EU Kommissionens arbejdsgruppe med det bureaukratisk klingende navn ’Flersprogethed
og interkulturel dialog’. Gruppen overvandt tyngden i navnet og kom med meget klare og nye ideer. Med på holdet var også forfatteren Tahar Ben Jelloun fra Marokko, der skriver på fransk, og hvis bøger Lisbet Krogager oversatte til dansk, inden hun fik job i Kommissionen.
“Det ville jo være smukt,” sagde Jens Christian Grøndahl sidste år i et interview med Dagbladet Information, “hvis vi kunne slå over i andre sprog i stedet for alle sammen at tale lufthavnsengelsk.” Gruppen af forfattere, oversættere og sprogforskere foreslog dengang, at hver borger i EU skulle adoptere et sprog, som ikke var et af hovedsprogene.
“Man skal bremse den udvikling, at alle kun taler engelsk. For eksempel er der ikke mange, der taler tysk – det er jo
fuldstændig absurd,” sagde Grøndahl dengang.
Om de gode ideer ville kunne gennemføres, var han dog en kende tøvende overfor. “Alt afhænger af, om viljen er til
stede i medlemslandene, og om der er idealisme nok til at realisere det europæiske fællesskab”.
Lisbet Krogager tror ikke helt på ideen om adoptivsprog og om at holde møder mellem to lande på de to landes sprog. “Det lyder så smukt, men hvem i Danmark kan for eksempel tjekkisk? Jeg tror, det er en illusion, at det
kan lade sig gøre, fordi engelsk har sneget sig ind alle vegne,” siger hun. Det engelsk, der bliver talt, er dog ikke ægte engelsk, men nærmere en global dialekt, som er noget helt andet. “De stakkels englændere må krumme tæer nogle
gange, når de hører, hvordan deres sprog bliver mishandlet”.
Den bedste fremtidssikring ser Lisbet Krogager i en gymnasiereform, som styrker fremmedsprogene på en måde,
så alle lærer mindst to fremmedsprog grundigt. Men her og nu skal dansk simpelthen bruges mere, og det arbejder hun eksempelvis på ved at invitere direktøren for Dansk Sprognævn til Bruxelles til en ’lunchtalk’ – en typisk
bruxellesk frokost med foredrag, så der bliver sat fokus på at pleje sproget.
Grete Pagter Mortensen peger på gode eksempler fra Finland og Sverige. Det finske sprognævn har en særlig kontaktperson til EU’s sprogtjenester. I Sverige har regeringen tre sproggranskere, som oversætterne kan
kontakte, når de har brug for den helt nøjagtige betydning af et ord. Sverige har også et erklæret mål om at pleje myndighedernes sprog, så det bliver mere klart. En hel webside giver under titlen Klarspråk nyheder og gode links til medarbejdere, der arbejder med at gøre sproget mere tydeligt.
Når alt kommer til alt, er Grete Pagter Mortensen og Lisbet Krogager dog helt enige om det allervigtigste redskab til at pleje og udvikle det danske sprog: “Tal dansk. Brug det, når du kan komme afsted med det, og når det er muligt.”
Nyttige links
• EU’s begrebs-database IATE http://iate.europa.eu/iatediff/
• Sprogportalen http://sproget.dk/, et samarbejde mellem Dansk Sprognævn
og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
• Interview med Jens Christian Grøndahl om visioner for sprogene i EU
http://www.information.dk/155019
• Dansk Sprognævn http://www.dsn.dk/
• EU’s kommissær for flersprogethed, Leonard Orban
http://ec.europa.eu/commission_barroso/orban/index_da.htm

EU watchdog criticises Commission and comments on access to databases

In Uncategorized on December 30, 2007 at 12:07 pm
30/12 2007 on Wobbing.eu / via Archive.org

 EU: Watchdog criticises Commission and comments on access to databases

Wobsite’s Brigitte Alfter gets support by EU-Ombudsman, who criticises the European Commission for maladministration. The Commission failed to give a thorough explanation, after having denied access to documents the distribution of farmsubsidies. Also he comments on the principal question of access to databases.

Two and a half years ago Brigitte Alfter asked the European Commission for access to documents that tell, who receives the EU farmsubsidies. After the Commission’s rejection of the application, the EU’s own watchdog, the European Ombudsman, dealt with the case.
 The main point of the disagreement between Brigitte Alfter and the Commission was access to information held in a database. The Commission did not give a “valid and thorough explanation” for rejecting access to the information, which is to be considered “a case of maladministration”, he states in his recent answer.
The question is of principal character, the ombudsman states. However he choses not to address the question in the current case, instead he refers it to the ongoing reform of the EU’s wob regulation, 1049/01.
 “The most cost-effective approach is to take transparency into account when designing new information systems for management purposes, so that, as far as possible, the same system can meet both the internal requirements of management and the external requirements of transparency,” the ombudsman stated in his comment to the Commission’s greenpaper on the reform earlier in 2007, and he suggests to establish a “general obligation to the institutions to take the needs of transparency into account in the design and operation of databases.”
On the basis of the current case the ombudsman now considers contacting the national ombudsmen to gain an overview over best practice in handling access to information held in databases.
Brigitte Alfter
Se all documents of the case in the right  column.

Good Copy, Bad Copy

In Uncategorized on October 1, 2007 at 8:57 pm

By Andreas Johnsen, Ralf Christensen and Henrik Moltke

Published 2007

Usage Attribution-Noncommercial 3.0

Topics piracy, nigeria, nollywood, brazil, tecno brega, licenses, copyright, music, culture

Good Copy Bad Copy is a terrific new documentary about copyright and culture, directed by Andreas Johnsen, Ralf Christensen, and Henrik Moltke. It features interviews with Danger Mouse, Girl Talk, Siva Vaidhyanathan, Lawrence Lessig, and many others with various perspectives on copyright.

Run time 0:59

Producer Andreas Johnsen, Ralf Christensen and Henrik Moltke

Audio/Visual sound, color

Language English

Contact Information http://goodcopybadcopy.net If you have any questions, proposals or comments, please contact us: info@goodcopybadcopy.net

 

Credits

 

Movie credits

Featuring, in order of appearance:

GIRL TALK, Producer

DR LAWRENCE FERRARA, Director of Music Department NYU

PAUL V LICALSI, Attorney Sonnenschein

JANE PETERER, Bridgeport Music

DR SIVA VAIDHYANATHAN, NYU

DANGER MOUSE, Producer

DAN GLICKMAN, CEO MPAA

ANAKATA, The Pirate Bay

TIAMO, The Pirate Bay

RICK FALKVINGE, The Pirate Party

LAWRENCE LESSIG, Creative Commons

RONALDO LEMOS, Professor of Law FGV Brazil

CHARLES IGWE, Film Producer Lagos Nigeria

MAYO AYILARAN, Copyright Society of Nigeria

OLIVIER CHASTAN, VP Records

JOHN KENNEDY, Chairman IFPI

SHIRA PERLMUTTER, Head of Global Legal Policy IFPI

PETER JENNER, Sincere Management

JOHN BUCKMAN, Magnatune Records

BETO METRALHA, Producer Belém do Pará Brazil

DJ DINHO, Tupinambá Belém do Pará Brazil

 

Directed by:

ANDREAS JOHNSEN

RALF CHRISTENSEN

HENRIK MOLTKE

 

Editor:

ADAM NIELSEN

 

Facility:

LITTLEMACHINE

 

Photography:

ANDREAS JOHNSEN

HENRIK MOLTKE

RALF CHRISTENSEN

 

Additional material:

RAMON & PEDRO

LEAGUE OF NOBLE PEERS

MUSIKPROGRAMMET

SVT RAPPORT

TOMAS LINDH

BILL PLYMPTON

MPAA

ATMO / JOHAN SÖDERBERG

 

Sound Post Production:

KIM G HANSEN

 

Music:

RJD2

TRACK 72

PHOENICIA

JOHN TEJADA

REQ

SHEX

SANTOGOLD

REX JIM LAWSON

DR VICTOR OLAIYA

PHARFAR

GIRL TALK

DANGER MOUSE

MIKKEL MEYER

GNARLS BARKLEY

DE LA SOUL

NWA

 

Translations:

MARIANA COBRA

ANNA SBOTINOVA

 

Graphics:

REDOUANE OUMAHI

 

Thanx to:

GUSTAVO GODINHO

IBIYEMI OLUFOWOBI

AYO ALAO

YURY YARUSHNIKOV

FRED BENENSON

BRIGITTE ALFTER

FILIP STRUWE

MARTIN VON HALLER

ERIK HANSEN

SHANNON HAN

LINE FELDING

 

Produced by:

ROSFORTH