cross-border journalism

Dansk i EU er truet – af danskerne

In Uncategorized on February 1, 2009 at 8:23 am

Egentlig har det danske sprog en særlig god stilling i EU. Som udgangspunkt er der nemlig ligestilling mellem alle EU’s 23 officielle sprog, store som små. Men går man ind i sprogenes maskinrum i EU, til tolkene og oversætterne, beretter de noget andet. Særligt når det gælder tolkning, bliver dansk nemlig valgt fra – af danskerne selv. De taler simpelthen engelsk.

Artikel i magasinet Grænsen

Næste taler i det store mødelokale kigger en sidste gang på sine noter, inden hun tager ordet. Nærmest automatisk rækker man omkring det lange forhandlingsbord ud og tager hovedtelefonerne på.
Rummet er omkranset af glaskabiner, hvor tolkene sidder parat. Da taleren tager ordet, følger tolkene hende nøje. De lytter intenst og oversætter så til deres eget sprog – siger en sætning, mens de allerede lytter til den næste. De kender sprogene ind og ud. Mødedeltagerne kan lytte på deres modersmål.
Når de kommer hjem, kan de renskrive deres noter uden at skulle slå op i en ordbog.
“Vi er verdens største tolketjeneste, vi har 500 fastansatte tolke,” fortæller Lisbet Krogager, der er leder for den danske tolkeafdeling i EU Kommissionens tolketjeneste. De 500 faste plus en lang række freelance kolleger tolker til dagligt til og fra 22 sprog, og i sommeren 2008 var de ansvarlige for at et internationalt møde i Paris, hvor der blev simultantolket til og fra 29 sprog. Samtidigt.

Dansk valgt fra 

Ud af de 500 fastansatte tolke er de 17 danske.
“Da jeg begyndte, var vi 28”, husker Lisbet Krogager. Men det er kun et af en stribe eksempler på, at dansk er klemt i EU. “For at give et fingerpeg om, hvor vi står i forhold til andre lande, kan det nævnes, at Danmark i andet halvår af 2007 brugte ca. en tredjedel af det beløb, svenskerne brugte på tolkning, og at Danmark er det land, der ligger lavest,
bortset fra Malta,” skriver EU’s danske sprogtjenester i en redegørelse til Kulturministeriet fra efteråret 2007.
EU Kommissionens kommissær for flersprogethed, Leonard Orban, undrer sig. “Jeg kommer fra et medlemsland, hvor man er glad for at kunne bruge sit modersmål i EUsammenhæng. Og den samme glæde ser jeg i stort set alle andre lande. Så jeg undrer mig, når jeg ser den danske adfærd. Jeg tænker, at man ved at anvende engelsk i stedet for sit eget modersmål ønsker at signalere en højere grad af åbenhed over for andre. Men jeg tvivler stærkt på, at det fører til den ønskede åbenhed,” sagde han sidste år til Forbundet Kommunikation og Sprogs medlemsblad  KOM magasinet.
“Det virker, som om danskerne tror, at de bliver mere effektive ved at tale engelsk. Men de er stort set alene om denne tro. Alle andre lande anvender tolkning til og fra deres eget sprog,” sagde kommissæren.
Lisbet Krogager kan høre, at mange nuancer forsvinder, når danskerne selv taler engelsk.
“Kommissær Orban sagde en gang, at når man taler et fremmedsprog, siger man, hvad man kan. Når man taler sit modersmål, siger man, hvad man vil,” fortæller hun. Og hun iagttager den samme mangel på nuancer, når flere danske universiteter går over til at bruge engelsk som arbejdssprog. Hun ser det, der sker i Bruxelles, som en afspejling af det, der sker i Danmark. “Når man holder en forelæsning på engelsk, så har man ikke det samme abstraktionsniveau, fordi det er et fremmedsprog,” siger hun. Når mange danske forhandlere i EU vælger at tale engelsk, så er det fordi de selv oplever, at de kommunikerer direkte – får budskabet bedre igennem. De interesserer sig mindre for de sproglige nuancer, de mister, fordi de ikke er gode nok til engelsk.
“Vi rangerer efterhånden på niveau med Østeuropa,” siger Lisbet Krogager. Også fra de nye østeuropæiske EU-lande er der nemlig udsendinge, der taler engelsk i stedet for at bruge deres modersmål. “Men det er, fordi de mangler kapacitet. Danskerne er de eneste, der selv vælger at gøre det,” siger Krogager.
“Dansk er det mindst efterspurgte sprog i Ministerrådet.” Når vi i stedet sammenligner med et af de lande, der er tættere på end Østeuropa, nemlig Sverige, så bruger svenskerne tre gange så mange penge på tolkning, som danskerne gør.
“Hvis dansk er truet i EU, så er det ikke EU’s skyld men danskernes skyld,” siger Lisbet Krogager.

Fremtiden
EU’s sprogkommissær Leonard Orban er bekymret for konsekvenserne ved mindre brug af dansk på både kort og langt sigt. “Når man ikke anvender dansk tolketjeneste, bliver der mindre og mindre interesse for at tolke på dansk. Den kompetence vil langsomt forsvinde ud af systemet. Problemet er tydeligt, ikke mindst fordi de danske tolke, vi har i EU, på nuværende tidspunkt har rundet 50 år. Og der bliver ingen til at erstatte dem,” sagde kommissæren
i interviewet med KOM magasinet.
Denne bekymring deler Lisbet Krogager.
Hvis de danske embedsfolk fravælger dansk, har det konsekvenser for det danske sprogs status. På grund af den ringe efterspørgsel er dansk allerede nu et sprog, som mange tolke fravælger.

Alle tolke lærer nemlig løbende nye sprog.  Lisbet Krogager selv begyndte med to sprog, engelsk og fransk, da hun for over 20 år siden blev ansat som tolk i Bruxelles. Siden har hun også lært italiensk og spansk. Tolkene vælger selv, hvilke sprog de vil lære – men det er klart, at de mere efterspurgte sprog står øverst på ønskelisten.
“Alle, der tolker dansk i EU, er ambassadører for dansk sprog og kultur. De går på højskole, de rejser til Danmark, de ser dansk tv,” fortæller hun. For at kunne tolke ordentligt, skal man hele tiden følge med i samfundsudviklingen
i sprogets land. Man skal lytte til, hvad der er på dagsordenen, for det kan være, at der i en tale eller et indlæg bliver henvist til den aktuelle udvikling, og så gælder det om at forstå sammenhængen med det samme. På den måde ved tolkene ofte noget, embedsmændene ikke har indsigt i.

Stab halveret
Det er ikke kun tolkene, der i disse år må kæmpe. Også når det gælder oversættelse af dokumenter, går det ned ad bakke. Efter udvidelsen af EU i 2004 kom der mange nye sprog, men budgettet til oversættelse er ikke steget i samme forhold. Som konsekvens skal de ’gamle’ EU-sprogs oversættelsesenheder i Ministerrådet halveres over en årrække,
som betyder, at det danske hold skal reduceres fra 50 til 25 oversættere. “Arbejdsmængden forventes dog ikke nedbragt til det  mindre tid til den enkelte oversættelse,” hedder det i rapporten fra EU’s sprogtjenester til Kulturministeriet.

Det giver langt mindre tid til at spotte problemer, løse dem og finpudse oversættelsen. “Meget EU-lovgivning er direkte gældende lov i Danmark. Det er uheldigt, hvis danske eksperter for sent opdager terminologiske og andre  sproglige fejl i EU’s retsakter,” lyder det bekymret i rapporten. Når de danske embedsmænd arbejder på engelsk uden tolkning og med engelske tekster hele vejen gennem det lovforberedende arbejde, så dukker spørgsmål og fejl  simpelthen op alt for sent. Oversætterne efterlyser derfor et tættere og tidligere samarbejde. Og både tolke og oversættere arbejder på at styrke samarbejdet – og har på nogle områder gjort det i mange år.

Samarbejde
EU-institutionernes sprogtjenester har en fast plads i Dansk Sprognævns repræsentantskab og i sprognævnets arbejdsudvalg. De seneste to perioder har Grete Pagter Mortensen været bindeled mellem dansk i EU og Sprognævnet.
Grete Pagter Mortensen er terminolog i EU’s Ministerråd. Det er hende, der sættes i arbejde, når den helt rigtige oversættelse for et bestemt ord skal findes.
Som eksempel nævner hun det nye tjekkiske formandskabs slogan for EU, “Europe without barriers”.
Hvordan skal det lyde på dansk? Skal “barriers” oversættes som barrierer, hindringer eller skranker? Det endte med at blive “Europa uden barrierer”.
Samarbejdet med sprognævnet førte til, at der blev udarbejdet en fælles retsskrivningsinstruks i EU, som bl.a. gjorde en ende på “grøn(t)sagskrigen” mellem Europa-Kommissionen og Ministerrådet. Mens Kommissionen konsekvent havde stavet “grønsag” uden t, havde Ministerrådet valgt at stave det med t, grøntsag. Begge fuldt ud korrekte, men altså ikke ens. Og de to institutioner rettede stavemåden frem og tilbage i dokumenterne i løbet af EU’s  beslutningsproces – indtil sprogtjenesterne satte sig sammen og udarbejdede en fælles instruks.
Den slags ordkrige er fortid nu, og de danske sprogfolk trækker i samme retning i EU og sammen med de danske instanser. “Jo bedre samarbejde man kan få, jo bedre,” siger Grete Pagter Mortensen, der også holder kontakt med danske ministerier.
Også Lisbet Krogager kæmper for det danske sprog. Simpelthen for at gøre opmærksom på, at hvis ikke danskerne vælger det danske sprog til, så går der noget tabt. “Jeg har fået en meget god kontakt til Udenrigsministeriet,”
fortæller hun. Og der er da også lys forude. Den officielle melding fra ministeriet er nu, at der skal bestilles dansk tolkning, og det er besluttet, at der skal etableres en tolkeuddannelse i 2010. Tolke bliver kun uddannet få gange, sidste gang var i 2004.
Alle, der har en kandidatgrad, kan søge optagelse. Den næste større opgave, hvor der vil være stort behov for danske tolke, er ved det danske EU-formandskab i 2012.

Sprogenes maskinrum
Når det gælder det danske sprog, er Bruxelles faktisk et ganske særligt sted. “Det er det eneste sted i verden, hvor der findes så mange udlændinge, der kan dansk. Der er cirka 80 tolke, der taler og forstår dansk – foruden freelancerne,” fortæller Lisbet Krogager.
Den løbende brydning mellem dansk og de andre europæiske sprog udvikler faktisk det danske sprog. På mange områder må der nemlig hele tiden skabes nye begreber på dansk i EU. Grete Pagter Mortensen nævner blandt andet et begreb fra transportområdet, som hun skulle finde en d

ansk oversættelse til. I ministeriet fik hun at vide, at det i Danmark blev kaldt “et paragraf 77-syn.” Ikke just nogen nøjagtig beskrivelse af, hvad sagen egentlig handlede om. I EU’s lovtekst kom det til at hedde “syn af erhvervskøretøjer ved vejsiden”.
Nye fagudtryk kommer til gennem årene, og kendte danske ord får tillagt ny betydning. I samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet er der indført begreber som fælles beslutningstagning og delt kompetence
om de demokratiske beslutningsprocedurer.

På landbrugsområdet er der indført ord som intervention og restitution, som er redskaber til at holde priserne stabile. Det mest aktuelle ord på landbrugsområdet er sundhedstjek som betegnelse for en mindre reform af
lovgivningen. “I samarbejde med danske myndigheder og Dansk Sprognævn arbejder vi også på at finde danske afløsningsord for engelske begreber som corporate governance, compliance og life science. I samarbejde med
en dansk professor har vi eksempelvis lanceret begrebet digital retspleje som oversættelse for e-justice, og på forslag fra Sprognævnet er e-retspleje kommet med som alternativ oversættelse,” siger Grete Pagter Mortensen.
“I alle tilfælde skal det besluttes, hvad tingene skal hedde på dansk”.
Miljøområdet, hvor EU har stor indflydelse, er også et af de områder, hvor det danske sprog bliver udviklet meget af de danske tolke og oversættere i EU’s institutioner, fortæller Lisbet Krogager. Domænevinding kalder eksperterne det, når de helt rigtige ord bliver skabt og brugt i sproget.

Fremtiden
På det overordnede niveau vil EU Kommissionen gerne støtte de mange forskellige sprog. I 2007 blev der endda oprettet en stilling som kommissær for sprog. Det kan sammenlignes med en ministerportefølje.
Den rumænske kommissær Leonard Orban, som fik stillingen, inviterede en gruppe intellektuelle, der skulle hjælpe ham med nye ideer til, hvordan man kan støtte de mange sprog. En af dem var den danske forfatter Jens Christian Grøndahl, der sad med i EU Kommissionens arbejdsgruppe med det bureaukratisk klingende navn ’Flersprogethed
og interkulturel dialog’. Gruppen overvandt tyngden i navnet og kom med meget klare og nye ideer. Med på holdet var også forfatteren Tahar Ben Jelloun fra Marokko, der skriver på fransk, og hvis bøger Lisbet Krogager oversatte til dansk, inden hun fik job i Kommissionen.
“Det ville jo være smukt,” sagde Jens Christian Grøndahl sidste år i et interview med Dagbladet Information, “hvis vi kunne slå over i andre sprog i stedet for alle sammen at tale lufthavnsengelsk.” Gruppen af forfattere, oversættere og sprogforskere foreslog dengang, at hver borger i EU skulle adoptere et sprog, som ikke var et af hovedsprogene.
“Man skal bremse den udvikling, at alle kun taler engelsk. For eksempel er der ikke mange, der taler tysk – det er jo
fuldstændig absurd,” sagde Grøndahl dengang.
Om de gode ideer ville kunne gennemføres, var han dog en kende tøvende overfor. “Alt afhænger af, om viljen er til
stede i medlemslandene, og om der er idealisme nok til at realisere det europæiske fællesskab”.
Lisbet Krogager tror ikke helt på ideen om adoptivsprog og om at holde møder mellem to lande på de to landes sprog. “Det lyder så smukt, men hvem i Danmark kan for eksempel tjekkisk? Jeg tror, det er en illusion, at det
kan lade sig gøre, fordi engelsk har sneget sig ind alle vegne,” siger hun. Det engelsk, der bliver talt, er dog ikke ægte engelsk, men nærmere en global dialekt, som er noget helt andet. “De stakkels englændere må krumme tæer nogle
gange, når de hører, hvordan deres sprog bliver mishandlet”.
Den bedste fremtidssikring ser Lisbet Krogager i en gymnasiereform, som styrker fremmedsprogene på en måde,
så alle lærer mindst to fremmedsprog grundigt. Men her og nu skal dansk simpelthen bruges mere, og det arbejder hun eksempelvis på ved at invitere direktøren for Dansk Sprognævn til Bruxelles til en ’lunchtalk’ – en typisk
bruxellesk frokost med foredrag, så der bliver sat fokus på at pleje sproget.
Grete Pagter Mortensen peger på gode eksempler fra Finland og Sverige. Det finske sprognævn har en særlig kontaktperson til EU’s sprogtjenester. I Sverige har regeringen tre sproggranskere, som oversætterne kan
kontakte, når de har brug for den helt nøjagtige betydning af et ord. Sverige har også et erklæret mål om at pleje myndighedernes sprog, så det bliver mere klart. En hel webside giver under titlen Klarspråk nyheder og gode links til medarbejdere, der arbejder med at gøre sproget mere tydeligt.
Når alt kommer til alt, er Grete Pagter Mortensen og Lisbet Krogager dog helt enige om det allervigtigste redskab til at pleje og udvikle det danske sprog: “Tal dansk. Brug det, når du kan komme afsted med det, og når det er muligt.”
Nyttige links
• EU’s begrebs-database IATE http://iate.europa.eu/iatediff/
• Sprogportalen http://sproget.dk/, et samarbejde mellem Dansk Sprognævn
og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
• Interview med Jens Christian Grøndahl om visioner for sprogene i EU
http://www.information.dk/155019
• Dansk Sprognævn http://www.dsn.dk/
• EU’s kommissær for flersprogethed, Leonard Orban
http://ec.europa.eu/commission_barroso/orban/index_da.htm

Advertisements