cross-border journalism

“Farmsubsidy is payment for taking care of nature”

In Stories on July 25, 2007 at 1:49 pm

Very few of the large landowners have ever given interviews about the farmsubsidies, they receive. In 2007 Poul Martin Mikkelsen, former chairperson of the European Landowner Organisation, gave an interview to me for Danish daily Information. His main points were, that society enjoys seeing farmlandscape, and that farmers should be paid for that, that he could not make a surplus on farming without the subsidies, and that farmers should be paid extra, if the public wanted ecologic farming.

Landbrugsstøtten er også betaling for naturbeskyttelse’

BRUXELLES – Det var »en regulær interesse for at beskæftige mig med jordbrugserhvervet,« der fik erhvervsadvokaten Poul Martin Mikkelsen til at gå ind i landbruget. »Det er ikke ligesom at købe en obligation eller aktie. Der skal andre motiver til, og jeg har en dybfølt interesse,« siger han.
Rent økonomisk ville det nemlig være bedre at investere pengene et andet sted. Og det på trods af de 3,7
millioner kroner i landbrugsstøtte, som Mikkelsen
i 2004 modtog for selskabet Dønnerup A/S og dets datterselskaber, der driver Dønnerup Gods og en række andre ejendomme i det
vestsjællandske med 1.800-1.900 hektarer skov og landbrug.
Uden støtten ville det slet ikke betale sig at drive landbrug, siger han.
»Lidt firkantet sagt, så svarer overskuddet helt nede på bundlinjen stort set til hektarstøtten,« siger Poul Martin Mikkelsen. »Hvis man afskaffer støtten og ikke ændrer priserne opad, så kan det ikke betale sig at dyrke landbrugsjorden, så skal jeg fyre folk,« siger han.
Godsejeren mener, at landbrug i Danmark i dag er nødt til at være store for at overleve.
»Der skal være en størrelse, der gør, at du som minimum kan køre rationelt på den primære drift,« siger han. Det kræver jordbrug på helst ikke under 1.000 hektarer, er hans erfaring.
Store landbrug betyder også store støttebeløb. I alt 12 ejendomme i Ringsted, Stenlille og Tornved kommuner hører til selskabskomplekset, tilsammen har de en ejendomsværdi på 182.850.000 kroner, viser en søgning. Dermed kvalificerer Poul Martin Mikkelsen sig let som godsejer blandt de større – alene Dønnerup Gods er af Told og Skat vurderet til 69 millioner kroner.
»Den primære drift har jeg efterhånden opbygget til at være så stor, at den kan hvile i sig selv,« siger godsejeren Mikkelsen. Men »det er en forudsætning, at der tilflyder indtægter fra andre erhvervsaktiviteter,« forklarer han.
Hans ejendomme hører til dem, hvor der er »en lang række andre hensyn end snævre driftshensyn,« og hvor han sætter »rigtig mange penge i bløde værdier,« det er alt fra vedligeholdelse af bygninger til levende hegn mellem markerne.

Betaling, ikke støtte
Og EU-støtten? »Ja, på finansloven hedder det jo støtte. Men realiteten er, at samfundet betaler for flere ydelser fra disse ejendomme,« siger godsejeren.
Ifølge Mikkelsen handler det om, hvordan samfundet aflønner de mennesker, der forvalter det åbne land. Og det handler om at værne landmændene mod den direkte konkurrence fra lande som Brasilien, hvor lønningerne er langt lavere end i Danmark. Uden støtte vil det åbne land blive lagt øde, mener han.
»Vil du se vandløb, der snor sig, vil du have rent drikkevand, vil du have en diversificeret flora og fauna? Der er ikke nogen, der har villet betale for at bibeholde det. Hvis ikke der er en interesse, der er betalbart, så er der jo ikke nogen, der vil påtage sig det.«
– Men samfundet har jo betalt støtte til landbruget allerede siden 1800-tallet, hvor penge gik til de store afvandingsprojekter, og senere til produktstøtte. Skal det så betale igen?
»De krav, samfundet stiller, ændrer sig over tid. Man kan ikke lave de her ting, uden at samfundet, der
kræver det, spytter i bøssen,« siger Poul Martin Mikkelsen.
»Set med mine øjne kan man stille alle de krav, man har lyst til land- og skovbrugere, forudsat at der er betaling for det,« siger han.
Poul Martin Mikkelsen går op i driften af sine godser.
»Det er traditionel godsdrift med en række driftsgrene. Det spænder fra agerbrug og skovbrug til udlejning af huse. Vi har animalsk produktion med svin og kødkvæg, og vi har en afdeling med jagt. Det er alt sammen med til at holde ejendommene kørende og livskraftige,« forklarer han.
Over halvdelen af hans jord bliver dyrket økologisk.
– Med tilskud?
»Ja.«
Mikkelsen tager rollen som godsejer alvorligt også på europæisk niveau, hvor han har været aktiv i European Landowners Organisation, ELO, der repræsenterer de europæiske godsejere. ELO fremhæver sin gode kontakt til Kommissionen, hvor godsejerne er repræsenteret i 10 rådgivende komiteer.
»Det betyder også, at ELO er direkte involveret i udarbejdelsen af direktiver og deres implementering,« hedder det på websiden.
En af succeserne er forankringen af private ejeres rettigheder som grundlæggende borgerret i den planlagte EU-forfatning.

Yderligere research: Kjeld Hansen og Nils Mulvad, Dicar.

Advertisements