cross-border journalism

Imagepleje: Ingen vil købe en brugt bil af EU

In Stories on April 28, 2006 at 12:47 pm

Article published in Danish daily Information about EU-scepticism and EU’s attempt to improve its popular image quoting DIIS-researcher Catharina Sørensen. She traces three reasons for popular reluctance to the EU in Denmark and the UK: Some are in doubt whether the EU can improve things, others disagree on political content, finally some prefer the nation state to the European institutions.

EU har et imageproblem. Kontakten til borgerne halter gevaldigt, og Kommissionen vil gøre noget ved sagen. EU trænger til at tænke mere på ‘branding’, mener kommunikationsrådgiver – men er en vis skepsis ikke ganske sundt, spørger forsker

BRUXELLES – EU vil gerne være mere åben og have et tættere forhold til borgerne. Og den nuværende Kommission har endda udnævnt en kommissær, svenske Margot Wallström, der alene er ansvarlig for kommunikation med borgerne.

“Vi må give Unionen en mere demokratisk ramme og være parat til at tage kommunikationen med dens borgere alvorligt,” sagde hun forleden i Stockholm.
Helt konkret har Wallström en ny kommunikationsstrategi på vej, og sidste år kom hun med sin ‘Plan D’ for debat og demokrati. Hendes estiske kollega, kommissæren for åbenhed og bekæmpelse af svindel, Siim Kallas, arbejder samtidigt på sit Åbenhedsinitiativ.
Men EU mangler mere klare budskaber, mener John de Summer-Brason, der er forfatter og kommunikationsrådgiver.

Spillefilm og tv
“EU lever på at drive klassisk, seriøs politik,” siger han.
“Men den mangler at bygge drømme op, som kan formidles i letforståelige slogans,” siger Summer-Brason, der for tiden arbejder på en bog om at brande EU, og som også er bestyrelsesmedlem i Europabevægelsen.
I modsætning til eksempelvis amerikanske politikere eller britiske New Labour har EU ikke forstået at formidle sine budskaber eller at skabe begejstring for det europæiske projekt.
Tværtimod. EU kræver meget af sine borgere – de skal sætte sig ind i ofte meget tekniske beslutningsprocesser, så mange simpelthen ikke har overskud til at følge med. Summer-Brason sammenligner det med dengang, da computerne blev udviklet: Dengang var det de mest brugervenlige systemer, der overlevede – og EU burde tænke i den slags klare, brugervenlige budskaber. Særligt i vores fortravlede samfund, mener kommunikationsrådgiveren.
“Der skal være store overskrifter, og dem, der har særlig interesse, kan fordybe sig,” forklarer han.
Men kommunikation om EU handler ikke kun om at give oplysninger til borgerne. Europa skal også ud til borgerne på anden vis – eksempelvis gennem spillefilm og tv-fiktion.
“Der skal skabes begejstring for Europa,” siger Summer-Brason.
“Ser man det herskende mediebillede, så er det overvældende amerikaniseret,” mener han. Dertil kommer en hård konkurrence i mediverdenen. I en sådan konkurrence har det mangfoldige billede, som udgør Europa, svært ved at trænge igennem, tror han.
Derfor skal EU’s grundlæggende værdier gentages igen og igen, indtil de er en del af den fælles bevidsthed, forklarer han, og et samlet Europa skal blive del af den populære kultur.
“Mangfoldigheden er mægtig god, men rent kommunikativt er den knap så god,” konstaterer Summer-Brason.

Sund skepsis
Men mangfoldigheden er en realitet – også når det gælder EU-skepsis. Det har Catharina Sørensen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) fundet frem til.
Ikke blot findes der forskellige slags skepsis over for EU i hvert land, men vægten er forskelligt fra land til land.
DIIS-forskeren ser tre hovedårsager for skepsis:
– Nogen er i tvivl, om EU overhovedet gavner.
– Andre er skeptiske fordi de er politisk uenige.
– Endelig er der dem, der foretrækker suveræne nationalstater fremfor et europæisk samarbejde.
“Der er behov for forskellig kommunikation til de forskellige,” forklarer Catharina Sørensen.
Eksempelvis vil flere eller mere grundige oplysninger om EU ikke ændre meget i holdningen hos dem, der ser en konflikt mellem den nationale suverænitet og EU, som eksempelvis briterne gør. Til gengæld kan oplysninger godt nå de skeptikere, der er i tvivl om, hvorvidt EU kan gavne. Hvis de bygger deres skepsis på fejlagtige oplysninger, kan rigtige oplysninger få dem til at blive mindre skeptiske. Til gengæld kan de også blive mere skeptiske, hvis de hører om spild af og fråds med EU-midler.
Endelig er der den politisk-ideologiske skepsis – og her bliver det svært. For når nu franskmændene gerne vil have mere social sikkerhed i Europa, mens briterne helst ser, at EU blander sig helt uden om netop social sikkerhed, så har vi en klassisk politisk uenighed, som vi også ser det på nationalt niveau.
“Glæd en franskmand, skuf en englænder,” konstaterer hun i sit seneste forskningspapir i DIIS-serien EU’s dilemmaer, hvor hun undersøger skepsis i Danmark, Frankrig og England.
“Netop de områder, en befolkning ønsker at satse på, risikerer at være områder, en anden befolkning frygter,” skriver hun.
F.eks. østudvidelsen. Danskerne ser nemlig gerne EU som et økonomisk samarbejde uden alt for mange føderalistiske træk, og udvidelsen med de mange nye lande gør EU mindre ensartet.
“EU går i retning af et samarbejde, som danskerne godt kan lide,” siger Sørensen, “men i modsat retning af hvad franskmændene kan lide.”
“Der er intet, der tyder på, at euroskepsis i EU er på vej væk. Vi skal acceptere, at nogen skepsis er der som del af et normalt, sundt, politisk system,” siger hun.

EU’s kamp med sit image

EU-Kommissionen har tre initiativer, der skal styrke EU’s image og kontakten med borgerne:
– Plan D som demokrati skal fremme demokrati, dialog og debat. I Danmark opfylder http://www.borgernesdagsorden.dk vigtige dele af Plan D.
– Kommunikationsstrategien skal styrke den europæiske offentlighed samt genoprette den offentlige tillid til EU, blandt andet ved bedre information og i internationale debatfora.
– Åbenhedsinitiativet skal give indsigt i, hvem der får penge fra de største EU-puljer, landbrugsstøtten og strukturstøtten. Desuden skal der styr på lobbyisterne, og der skal være klare etiske retningslinjer for EU’s institutioner.

Advertisements