cross-border journalism

Editorial: 10 billion a year

In Stories on November 7, 2005 at 1:32 pm

Editorial on EU farmsubsidies in Danish daily Information where I argue that it’s on time to scrutinize the tradition of granting subsidies.

Hvert år betaler vi 10 milliarder kroner til dansk landbrug og fødevarevirksomheder. 10.216.099.367 kroner var det i 2004.

Det er lige knap et par tusinde kroner om året per dansker, voksne som børn. Eller sådan omtrent en tredjedel af en Storebæltsbro. Men emnet har ikke rigtig været til debat.
Jojo, de andre WTO-lande presser på. U-landsorganisationer og miljøfolk peger også fingre ad støtten i ny og næ. Men ellers er uddelingen af de 10 milliarder en ren forvaltningssag. Sådan har det været siden 1973. Sådan er det vel bare?
De 10 milliarder er selvfølgelig ikke til fri fordeling. De er del af EU’s landbrugspolitik. For at ændre noget som helst på fordelingen, skal alle 25 EU-landbrugsministre blive enige. Det gælder både spørgsmålet om der skal være støtte til landbruget, og hvad pengene skal bruges til.
På det seneste har EU lavet støtten til landmændene om. De får ikke mere betaling for at producere korn eller kød, det passer nemlig ikke med WTO. I stedet får de kompensation for den tabte støtte. De samme landmænd får nogenlunde den samme støtte, blot bliver den nu givet som “direkte indkomststøtte”.
Ser man på fordelingen mellem landmændene, hvor de største – i reformens logik – får mest, så må ordet “direkte indkomststøtte”, som EU nu konsekvent bruger, betegnes som falsk varedeklaration. Mildest talt. Prisen i den lokale Brugs på diesel for at køre ungerne i skole eller på rødvinen til weekenden varierer jo ikke, om man nu ejer flere eller færre hektarer. Hvis ‘indkomststøtten’ var indkomststøtte, burde den altså være ens for alle, der er beskæftiget i landbruget.
Men landbrugsstøtten er slet ikke støtte, argumenterer godsejer og erhvervsadvokat Poul Martin Mikkelsen over for Information. Støtten er faktisk en betaling for, at landmændene plejer det åbne land. “Vil du se åbne enge og vandløb, der snor sig? Hvordan skal den skov se ud, hvor du går tur med dine børn? Vil du have rent drikkevand,” spørger Mikkelsen. Jo tak, det vil vi da alle sammen gerne.
“Det bliver efterspurgt af samfundet, og det giver en oplevelse til samfundet, og det er grunden til, at jeg hader ordet støtte,” forklarer han. Mikkelsen er “stort set ligeglad” med, hvad samfundet bestiller, bare der er betaling for at udføre det.
Betaling, kan vi konstatere, er der allerede. Men ‘samfundet’ har ikke rigtig taget stilling til, hvad det vil have for pengene. Vi kan se, at landbruget – med støtte – indtil nu er blevet gjort til et industrilandbrug, inklusive gylleproblemer og sprøjtegifte, truede dyrearter og bundvendte fjorde.
For tiden spørger journalister, landmænd, u-landsorganisationer og tænketanke i en stribe EU-lande, til landbrugsstøtten. De vil have at vide, hvad de mange penge egentlig går til. Men de politiske konsekvenser skal tages nationalt i hvert af de 25 lande. I Danmark ved Folketingets mandat til landbrugsministeren, når han skal forhandle i Bruxelles. Godt nok er EU langt væk og støtten abstrakt – men den er ikke urørlig. bri

Advertisements