I 2004 sammenlignede Staffan Dahllöf fra Wobbing.eu en åbenheden i det lovforberedende arbejde i EU og i Sverige. Jeg fulgte op ved at sammenligne hans resultater med situationen i Danmark. Artiklen om forsøget blev offentliggjort i det danske fagblad Journalisten. Interessant nok kører der i 2011 en retssag om samme princip, som Staffan har beskrevet på Wobbing.eu.
EU er nærig, når det gælder aktindsigt. Danmark tilslutter sig EUs lukkethed, mens svenskerne for det meste giver vidtgående aktindsigt i de samme sager.
FORSKELSBEHANDLING. En ny sammenligning mellem aktindsigt i Stockholm og aktindsigt i Bruxelles viser vidtgående åbenhed i Stockholm og slettede afsnit i Bruxelles.
EUs lukkethed gør, at det ikke er muligt, at »følge og forstå udviklingen af en lov, som (…) kan være grundlovs-stridig i Sverige,« som det hedder i rapporten, som det svenske journalistforbund står bag.
»Først når alle forhandlinger er afsluttet, bliver beslutningen, som kan påvirke borgeren, gjort offentlig. Men alle ved, at det er inden beslutningen tages, at magthaverne kan påvirkes,« siger formanden for det svenske journalistforbund, Agneta Lindblom Hulthén.
Det var freelanceren Staffan Dahllöf, der på vegne af det svenske journalistforbund sammen med kollegaen Anders R. Olsson gennemførte en parallel ansøgning om at få indsigt i EUs arbejde med den såkaldte Rom II-forordning, der blandt andet omfatter injurielovgivning for journalister. Men i EU-hovedstaden var der ikke meget at hente for Staffan Dahllöf.
På sin begæring fik han ikke udleveret egentlige mødereferater, men blot sammendrag af møderne, og der stod ikke, hvem der sagde hvad. I stedet var der grålige felter med ordet »deleted«. Begrundelsen fra Ministerrådet er, at forhandlingerne endnu ikke er afsluttet.
I Sverige udleverede Justitsdepartementet derimod fyldige referater fra de samme møder. Her fremgår landenes holdninger klart, og desuden var der bilag, som blandt andet pegede på konflikten mellem lovforslaget og den svenske grundlov.
Ministerrådets forklaring på de slettede tekster er, at EUs regler om aktindsigt undtager de sager, der endnu ikke er færdigforhandlet. Deraf slutter de svenske journalister i deres rapport, at det slet ikke er meningen, at de skal kunne følge med i lovgivningsprocessen.
Det danske journalisten har sendt en tilsvarende ansøgning til Justitsministeriet i København, men fik heller ikke fuld aktindsigt i referaterne. Den danske Offentlighedslovs afsnit om forholdet til fremmede magter blev nævnt som grund. Ministeriets repræsentant i udvalget i Bruxelles valgte i første omgang at henvise til de stærkt begrænsede EU-dokumenter, som også Staffan Dahllöf havde fået.
En yderligere forespørgsel førte til, at Journalisten fik løfte om at få de noter, det danske medlem i arbejdsgruppen havde taget. Dog vil det stadig ikke være muligt at se, hvem der har sagt hvad – og dermed fremgår det ikke, hvilken holdning hvert enkelt land indtager.
I en samtale henviser kontorchef i justitsministeriet Henrik Øe til, at han ikke kan udlevere landenes navne af hensyn til EUs regler om aktindsigt, idet netop forhandlinger er undtaget fra aktindsigt.
Dermed lægger Danmark sig som sædvanlig tæt op ad EUs regler for aktindsigt, siger Oluf Jørgensen, ekspert i mediejura på Danmarks Journalisthøjskole.
»De enkelte lande er kun forpligtet til at følge EUs praksis, hvis dokumentet er stemplet fortroligt. I øvrigt henstiller EU-reglerne til, at medlemslandene følger EUs principper, og det tager Danmark altså meget bogstaveligt,« siger Oluf Jørgensen.
Han mener, at den svenske undersøgelse viser, hvordan EU prioriterer, nemlig at det er »vigtigere at hemmeligholde, hvad de enkelte lande mener end at få offentlighed om den politiske beslutningsproces.«
Nærlæser man EUs regler for aktindsigt, så står der faktisk, at »tungt-vejende offentlig interesse« giver adgang – også hvis sagen endnu ikke er færdigbehandlet.
I 1998 vandt svenske journalister en retssag ved EF-Domstolen efter et forsøg på at opnå aktindsigt – et forsøg svarende til det, det svenske journalistforbund netop har gennemført.
De svenske journalister havde dengang søgt indsigt i 20 dokumenter i Stockholm og Bruxelles. I Stockholm fik de udleveret 18 enten helt eller delvist, i Bruxelles kun to.
* Stockholm mod Bruxelles i tre runder:
Juni 2004: Öppenhetsreglerna i EU är otillfredsställande
December 2002: Journalistförbundet testar EUs öppenhetsbeslut
Juni 1998: Svensk journalistforbund for EF-Domstolen
Brigitte Alfter 