cross-border journalism

Vestlige medier på storindkøb i Østeuropa

In Stories on January 28, 2004 at 11:57 am

Artikel i Fagbladet Journalisten

Vesteuropæiske mediehuse har opdaget Central- og Østeuropa som nye markeder, og det i et sådant omfang, at de flere steder dominerer markedet. I Polen er hele 80 procent af de trykte medier på udenlandske hænder, i Ungarn 83 procent. Det viser en ny rapport. Tendensen er så opsigtsvækkende, at Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa nu giver avisejerne gode råd om, hvordan de sikrer den redaktionelle uafhængighed.

Udvikling i fortidens skygge

UNGARN. Kunne man forestille sig, at en liste med navnene på kritiske journalister og korrespondenter blev læst højt i Folketinget? Utænkeligt, vil de fleste sige. Men det er sket i det ungarske parlament. Det beretter en række ungarske journalister, når de fortæller om situationen under den højre-koalition, der havde regeringsmagten indtil for snart to år siden.

»Jeg kom på listen. To gange! Jeg var stolt. Men jeg var også virkelig bange. Jeg har familie, og jeg følte mig ikke sikker,« fortæller Katalin Földvari, journalist ved den kristen-liberale avis Hetek i Budapest.

Selv om den slags ikke sker under den nye regering, føler hun utryghed – det er jo sket. Og det er ikke så længe siden. Andre vælger at glemme den slags og ser listen nærmere som en politisk boomerang.

De ungarske medier kæmper sig frem i disse år – indholdsmæssigt, økonomisk og teknisk.

»For 15 år siden havde vi ikke engang computere at skrive på. Den ungarske presse kunne ikke være blevet moderniseret uden vestlige penge,« siger Peter Bajomi-Lazar, medieforsker og udgiver af mediebladet Mediakutato.

I dag bliver der skrevet på computere – men de er ejet af vestlige medier. 83 procent af de trykte medier er på udenlandske hænder, står der i en rapport udgivet af den europæiske sammenslutning af journalistforbund, EFJ. Også på tv-markedet er der store, udenlandske selskaber.

Men faktisk er det kun ejerne, der er skiftet ud. Redaktørerne er de samme som før systemskiftet i 1989, lyder det fra forskellige journalister.

»Jeg har arbejdet som reporter for en af de største aviser. Den tilhørte tyskerne – men redaktørerne havde siddet der siden kommunismens tid. De har ingen anelse om, hvad demokratier,« lyder den skarpe dom fra Eva Vajda.

Hun er kendt som en af de få undersøgende journalister i landet. I øjeblikket har hun kvittet journalistikken og arbejder som rådgiver for en afdeling af Soros-stiftelsen, der støtter medier i Østeuropa.

Også læserne er anderledes end i Vesten, mener Vajda. Billedet af den heltemodige reporter i kamp mod bedragere og kriminalitet, som det blandt andet bliver fremstillet i den irsk-amerikanske film om journalisten Veronica Guerin, findes slet ikke i Ungarn.

Eva Vajda skrev i sin tid blandt andet om privatiseringen i Ungarn og om en statslig bank, som var gået konkurs under mystiske omstændigheder.

»Min mors veninde spurgte, hvorfor jeg skrev mod magthaverne. Det er blot et lille eksempel – men typisk. I USA ville vi være blevet berømte, her overlevede vi, længere østpå var vi nok døde nu,« siger Eva Vajda om sine kritiske artikler. Hun mener ikke, medierne spiller nogen rolle som kritisk vagthund i Ungarn:

»De er her for at tjene penge. De gør ikke kvaliteten bedre,« siger hun.

Blandt de journalister, der kom til faget efter ’89, håber flere på et generationsskifte.

»Der er brug for kritiske journalister. Vi har kun haft medieskoler og kommunikationsvidenskab i få år. Der er simpelthen ikke nogen, der formår at videregive lysten til at tænke uafhængigt,« siger Laszlo Seres, der arbejder ved et af Ungarns store dagblade, Nepszaberdsag.

»Der har ikke været noget generationsskifte efter systemskiftet. Det trænger vi til. Jeg og min generation er heldige. Vi var ikke nødt til at indgå kompromiser under kommunismen,« siger Laszlo Seres, men tilføjer, at det ville være umenneskeligt at fyre nogen, blot fordi de var journalister under kommunismen.

Der er en markant politisk opdeling mellem venstre- og højreorienterede medier i Ungarn. De venstreorienterede er klart bedst etableret. Denne magtbalance blander de udenlandske ejere sig ikke i, fortæller Ildiko Kaposi, medieforsker ved Central European University i Budapest.

»Chefredaktørerne har den absolutte kontrol,« siger hun.

Det bliver bekræftet af Silvia Lepiarczyk fra den schweiziske koncern Ringier, en af de store aktører i Ungarn.

»Vi blander os ikke i redaktionelle sager,« siger hun.

Ringiers redaktionelle udgangspunkt er politisk afbalanceret og troværdig journalistik, støtte til demokratiet og til ungarsk EU-medlemskab

Den politiske deling af medielandskabet trækker sine spor helt ind i den daglige research.

»Vi bliver nødt til at stole på kilderne fra vores side. Der er en generel tendens til, at regeringen (som er social-liberal, red.) tror, at vi er imod den, hvilket jo egentlig også er rigtigt,« siger Ferenc Horkay Hörcher fra den konservative ugeavis Valasz. Ofte får avisen Nepszaberdsag, som ifølge Hörcher er tættest på den nuværende regering, oplysningerne før de øvrige medier.

»Vi andre må så løbe bagefter,« siger han.

Det kan være svært at få fat i oplysninger – i hvert fald de rigtige og fulde oplysninger, mener også György Petöcs, redaktør ved den uafhængige ugeavis ES.

Avisen er ejet af chefredaktøren og nogle få andre og bliver fremhævet som en uafhængig avis. Også Petöcs synes, at det er svært at få oplysninger og dokumenter af myndighederne. Værre er det dog med de ting, der er alt for lette at få fat i. Han fortæller, at medierne ofte bliver brugt i det politiske spil. Det sker ved, at der bliver lækket historier, der er kompromitterende for regeringen og dens folk. Den slags historier bliver jævnligt trykt uden at være tjekket forinden.

»Man skal være meget forsigtig. Desværre er ikke alle forsigtige nok,« siger Petöcs, der selv jævnligt afviser tip.

Det ungarske avislandskab kan således på mange områder minde om det gamle danske fireblads-system:

»Mange læser flere dagblade for at vide, hvad der sker,« siger Laszlo Seres.

Betragter man mediebilledet med en bogholders øjne, ville flere af de politiske dagblade slet ikke kunne løbe rundt. Når de alligevel eksisterer, skyldes det, hvad Ildiko Kaposi kalder ‘tvivlsom finansiering’ – med politisk baggrund.

Mens den tidligere højre-regering under Viktor Orban havde det erklærede mål at rette op på overvægten af venstreorienterede medier ved at støtte eller grundlægge højreorienterede medier, er den nuværende social-liberale regering under Peter Medgyessy mere tilbageholdende. Medier og politik er dog ikke adskilt helt, fortæller Ildiko Kaposi:

»Debatten om, hvorvidt man skal bide den hånd, der fodrer én, dukker op igen og igen.«

Midt i alt dette agerer den schweiziske koncern Ringier med tre landsdækkende aviser: Magyar Hirlap, tabloidavisen Blikk og sportsavisen Sport. Desuden ejer Ringier 49 procent af aktierne i den største landsdækkende avis Nepszaberdsag.

Silvia Lepiarczyk står i spidsen for Ringiers europæiske aktiviteter. Ifølge hende vil der gå nogen tid endnu, førend det ungarske avismarked fungerer stabilt efter det frie markeds regler.

»Men økonomisk set er vi tilfredse,« siger Ringier-chefen allerede nu.

Ligesom i mange andre Central- og Østeuropæiske lande mødes de vestlige mediehuse på indkøb i Ungarn. Således fik Ringier i år 2000 sin andel af Nepszaberdsag ved at bytte med det tyske forlag Gruner+Jahr (under Bertelsmann koncernen). Det fik til gengæld en andel i Tjekkiet

Senest har Ringier købt yderligere 17 procent af Nepszaberdsag, men her har de ungarske konkurrencemyndigheder foreløbig sat en stopper. De ønsker ikke, at Ringier kommer til at dominere dagbladsmarkedet i Ungarn. Foreløbigt er aktierne »parkeret«, indtil sagen er afgjort, fortæller Lepiarczyk.

Et attraktivt marked

POLEN. De fire tårne på Warszawas kulturpalads var iklædt store reklamebannere, da tabloidavisen Fakt udkom første gang den 22. oktober 2003. Et sandt fyrværkeri af reklamer – også på byens busser, sporvogne og sendt ud til læserne via sms. Sådan beskriver Fakts ejere, det tyske Axel Springer Verlag, i sit medarbejderblad avisens entré på det polske marked.

»Den største introduktion nogensinde af et printmedie i Polen,« hedder det videre i medarbejderbladet. Her bliver det også understreget, at Fakt er et polsk koncept, ikke en kopi af tyske Bild, som Axel Springer Verlag også ejer. Selvfølgelig vil Fakt dog trække på de mangeårige erfaringer fra Bild-koncernen.

200.000 daglige aviser var det tyske moderselskabs kortsigtede mål, men da den polske oplagskontrol i januar i år offentliggjorde tallene for november, var der i gennemsnit solgt 374.242 daglige aviser. Dermed nærmer Fakt sig Polens hidtil eneste tabloidavis, Super Express, der ifølge det tyske mediemagasin Message har et oplag på omkring 400.000.

Polen er med sine knap 40 millioner indbyggere et attraktivt land at investere i – og vestlige medieselskaber er i stor stil repræsenteret i landet. Omkring halvdelen af magasinmarkedet samt en del specialblade ejes af tyske selskaber eller deres polske datterselskaber. På dagbladsmarkedet er især norske Orkla og det tyske forlag Passauer Neue Presse (PNP) synlige. Mange af de udenlandske ejere satser ifølge rapporten fra Det Europæiske Journalistforbund (EFJ) på at genbruge det samme stof i hele Polen, måske endda i hele Centraleuropa.

Kun Orkla får en bedre bedømmelse:

»Orkla er mere bevidste om de sociale og kulturelle forskelle mellem regionerne og laver aviser, der tager stilling til de særlige emner og bekymringer i den region, hvor de udkommer,« hedder det i EFJ-rapporten.

Frygtet og respekteret

BULGARIEN. Det tyske avishus WAZ har en fremtrædende rolle på det bulgarske mediemarked. Avishuset er henholdsvis ejer og medejer af to store landsdækkende aviser, der også har regionaludgaver i de større provinsbyer. Derudover står WAZ bag en række magasiner.

I den nyeste »Media Sustainability Index« fra 2002, udarbejdet af den amerikanske organisation IREX, hedder det, at WAZ har en markedsandel på over 50 procent. Ifølge EFJ-rapporten er Rupert Murdochs News Corporation den næststørste udenlandske ejer i Bulgarien. EFJ skriver, at statsmonopolet i praksis er blevet afløst af et koncernmonopol. Det afviser WAZ på det skarpeste:

»WAZ har en vigtig del af markedet, men er langt fra dominerende,« siger Markus Beermann, der er ansvarlig for WAZ’ datterselskaber og udenlandske selskaber. Målt i oplag er WAZ’ andel af dagbladsmarkedet på 33,6 procent. Den bulgarske konkurrencelov tillader op til 35 procent, oplyser Peter Klossek, WAZ-koncernens talsmand.

Især de bulgarske lokalaviser føler sig presset. Ifølge en rapport, der er udfærdiget af medieprofessoren Vessela Tabakova ved universitetet i Sofia, har konkurrencen sat flere lokalaviser »out of business«.

Men tyskernes indtog på det bulgarske avismarked har også haft den positive effekt, at der ikke længere bliver hetzet mod mindretallene eller brugt negative stereotype vendinger om især roma-mindretallet, fortæller Vessela Tabakova.

Hun nævner også som noget positivt WAZ’ redaktionelle uafhængighed, og at koncernens journalister får en bedre løn end de fleste bulgarske journalister.

EFJ-rapporten tegner et lignende billede:

»Selv om WAZ er mistænkt for monopoldannelse, findes der en mangfoldighed af holdninger i de bulgarske aviser. De er ofte ekstremt kritiske over for regeringen, en tilgang, som også findes i de to største aviser, der ejes af WAZ,« hedder det i EFJ-rapporten.

Ifølge WAZ’ talsmand, Peter Klossek, satser ejerne på »undersøgende, klassisk journalistik.«

Men kan det betale sig? »Selvfølgelig – ellers vil vi ikke gøre det.«

OSCE: Nye ejere har et ansvar

FORPLIGTELSER. »Det er vigtigt, at de nye ejere forstår deres ansvar over for borgerne i det land, hvor de nu ikke blot driver en forretning, men også har en offentlig opgave, der er uundværlig for at bygge et pluralistisk og åbent samfund.«

Fine ord fra OSCEs (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) afgående mediemand, tyskeren Freimut Duve, da han i sommeren 2003 præsenterede de nye retningslinjer for medier på vegne af organisationenen.

Både norske Orkla og tyske WAZ var med, da OSCE præsenterede sine principper for at sikre den redaktionelle uafhængighed. Virksomhederne forpligter sig dermed til blandt andet at lave retningslinjer for forholdet mellem journalister og ledelse, til at respektere demokratiske værdier og menneskerettighederne og til åbenhed omkring såvel ejerforhold som eventuelle politiske forbindelser.

I Polen har Orkla gennemført seminarer og arbejdsgrupper for at udarbejde sådanne retningslinjer.

»I Polen findes der ingen regler. Lovgivningen stammer fra en tid, da der ikke fandtes et frit marked, ingen private udgivere og ingen aggressiv reklamebranche. Derfor kan lovgivningen ikke bruges i dag, hvor der bliver lagt pres på redaktionerne på grund af det trængte annoncemarked,« siger Miroslaw Romejko fra Orkla i Polen.

Freimut Duve fra OSCE var dog ikke tilfreds med retningslinjerne alene. Som sin sidste opgave afleverede han en rapport om mediekoncentrationen og den redaktionelle uafhængighed i fire øst- og fire vesteuropæiske lande. Og Freimut Duve bliver ved med at advare. I rapporten, der udkom lige før jul, skriver han, at selv om der er forskel på Vest- og Østeuropa, så er de frie medier truet af mediekoncentrationen. Derfor burde journalister og medier styrkes gennem eksempelvis ophavsretsregler for journalisters arbejde, gode løn- og pensionsforhold samt momsfritagelse eller lignende støtte til aviser.

De største blandt avisudgiverne

  • Axel Springer Verlag: Tysklands største aviskoncern. Flagskibet, den tyske tabloidavis Bild har et oplag på 4,5 millioner. Springer har otte regionalaviser i Ungarn og siden oktober en tabloidavis i Polen. Derudover ligger vægten på magasiner: 16 i Ungarn, 14 i Polen og otte i Rumænien.
  • Passauer Neue Presse (PNP): Avishuset fra Bayern er en af de største udgivere af regionalaviser i Europa. Foruden den oprindelige Passauer Neue Presse, PNP, med et oplag på 180.000, udgiver PNP dagblade og en husstandsomdelt søndagsavis med et oplag på 500.000 i Østrig. PNP har siden midten af 90erne udgivet regionalaviser i Tjekkiet, siden 2001 har det drejet sig om næsten 100 procent af de tjekkiske regionalaviser.
  • WAZ: Den næststørste tyske avisudgiver efter Axel Springer med over 130 aviser over hele Europa. WAZ var aktiv i Bulgarien, Kroatien, Ungarn og Rumænien, da EFJ-rapporten blev lavet i sommeren 2003, og har siden involveret sig både i Serbien og Makedonien.
  • Ringier: Schweiz’ største udgiver tog i slutningen af 80erne skridtet og begyndte at investere i Centraleuropa. I dag udgiver Ringier over 20 aviser i Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn.
  • Orkla: I Danmark er norske Orkla kendt som ejer af Det Berlingske Officin, men koncernen har også en lang række aviser i Sverige og især Norge. Derudover ejer Orkla Litauens største dagblad og 13 lokale litauiske dagblade samt andele i landsdækkende aviser i Polen og Ukraine.

Kilder: Eastern Empires, EFJ 2003, Orkla, Ringier, Financial Times Deutschland m.fl.

Links

OSCEs opfordring til at garantere mindstekrav: http://osce.org/news/show_news.php?id=3425

OSCEs undersøgelse om mediekoncentrationens følger: http://www.osce.org/news/show_news.php?id=3786

European Federation of Journalists’ rapport om medieejerskab:
http://www.ifj-europe.org/default.asp?index=1690&Language=EN

OSCEs opfordring til at garantere mindstekrav: http://osce.org/news/show_news.php?id=3425

OSCEs undersøgelse om mediekoncentrationens følger: http://www.osce.org/news/show_news.php?id=3786

European Federation of Journalists’ rapport om medieejerskab:
http://www.ifj-europe.org/default.asp?index=1690&Language=EN

Advertisements